Søehesten april 1801 Københavns Red
Søehesten[redigér | rediger kildetekst]
| Søehesten |
| Stibolt, Bodenhoffs Plads |
| 1795-1801 (6) |
| B.U. Middelboe |
| 233 læst 3 m. 20 k. |
| Sort Registrant |
| ✝ 12+7 ♥ 159 (14 sårede) |
| 1 ⛵ |
Defensionsskonnerten Søehesten byggedes 1795 til normeret 189 mand besætning og 20 stk. 24-pundige jernkanoner og blev senere pålagt et ekstra dæk til transport af kanoner.
2. april 1801 Kongedybet mellem Holsteen og Charlotte Amalie[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 var den i Kongedybet under kommando af premierløjtnant Bernhard Middelboe som skytpram med ialt 178 mand besætning og 18-20 kanoner.
Søehesten kom i drift nordefter og ankrede agten for Holsteen, hvor den fortsatte kampen mod en overlegen fjende, selv efter dette skib havde strøget.
Af besætningen sendtes 21 friske i land inden der kl. 14.30 blev strøget.
april 1801 Københavns Red (Hollænderdybet?)[redigér | rediger kildetekst]
Vraget afbrændtes af fjenden og kan være identisk med det i 1846 undersøgte vrag XX i Hollænderdybet nord for Ryggen, men det kan også være Sværdfisken.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til premierløjtnant Bernhardt Ulrich Middelboe og 2 sølvmedaljer til andre.
- Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801, af P.C. Bundesen, Tidsskrift for Søvæsen 1901, s. 173 [1]
- Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807, af Hansen & Bjerg, Marinehistorisk Tidsskrift 1974
- Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801, af Peter J. Jørgensen (1976)