Søborg 30. maj 1915 Nordsøen ved Doggerbanke

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

30. maj 1915 Søborg[redigér | rediger kildetekst]

Det neutrale D/S Dannebrog-dampskib Søborg med kaptajn N. Pedersen afsejlede 27. maj 1915 fra København i ballast mod Newcastle for at indtage kul bestemt for Italien, men i den vestlige Nordsø ca. 45 sømil øst for Longstone i Northumberland blev det 30. maj kl. 10 uden varsel torpederet omtrent midtskibs om styrbord, hvor bådene søndersloges.

Den 22 mand besætning bjærgede sig i de 2 bagbord både og holdt sig i nærheden af skibet indtil det en time senere ramtes af en anden eksplosion og kort efter sank.

I mellemtiden observeredes et periskop fra det som senere viste sig at være den tyske ubåd U 16 (Hillebrand).

Nogle timer senere optoges besætningen af den norske damper Tore Jarl og landsattes derfra i Newcastle. Via Grimsby hjemkom de 4. juni med damperen Storebelt.

Sænkningen erkendtes senere uberettiget af den tyske regering og kasko-erstatning på 520.000 kr. udbetaltes.