Sælland april 1801 Øresund ud for Tibberup
Sælland[redigér | rediger kildetekst]
| Sælland |
| H. Gerner, Nyholm |
| 1789-1801 (12) |
| Frederik Harboe |
| 1215 læst 2 d. 3 m. |
| (I live under water) |
| Kulturarv |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| Vragguiden |
| VW Bluelady |
| Wrecksite |
| 55.9766°N 12.56°Ø 🧭 |
| Video: [1] |
| ✝ 39+17 ♥ 476 (108 sårede) |
| 2 ⛵ |
Linjeskibet Sælland/Sjælland/Siælland byggedes 1786-89 på Nyholm med normeret 679 mand besætning og 70 jernkanoner i op til 24-pundig størrelse.
2. april 1801 Kongedybet[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 var det det stærkest bemandede danske skib med 533 mand besætning og lå nord for Flådebatteri № 1 med Peter Willemoes, som lidt efter kl. 14 drev ind mod boven af Sælland, som så sig nødsaget til at kappe tovene.
Linjeskibet faldt tværs i farvandet og fik adskillige lag agter ind af de britiske linjeskibe Defiance og Ganges, hvorved mange dræbtes eller såredes.
Samtidig skete der det, at 2 af officererne og 20 mand deserterede i en chalup. Efter at skibet igen var ankret ud for Trekroner kom den ene dog tilbage og fortsatte kampen.
Sælland strøg flaget efter at have fået 27 grundskud, næsten alle kanoner var demonteret og ca. ⅓ af besætningen var ukampdygtig.
Først næste morgen blev vraget forladt af kaptajn Harboe med 340 mand og taget i besiddelse af briterne, således at kun 10 mand blev fanger.
april 1801 Øresund ud for Tibberup[redigér | rediger kildetekst]
Det sønderskudte og vrag toges af briterne med på slæb nordover og blev sat i brand i Øresund, så det drev ind og sank i Humlebæk Bugt på 7 meter vand 700 meter fra kysten ud for Tibberup, hvor det på kort er markeret som vrag IX.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Frederik Harboe, premierløjtnant Johan C. Hoppe sendt i land i embeds medfør, norsk sekondløjtnant G.G. Dietrichson sendt i land efter både, månedsløjtnant P. Justesen fik venstre fod knust, månedsløjtnant J. Bærentzen og fenrik C.F.M. Friis, samt 14 sølvmedaljer.
De 2 desertører idømtes derimod dødsstraf, som på retterstedet Østerbro 11. august ændredes til livsvarigt fængsel på Munkholmen ved Trondhjem, der dog efter 1½ år eftergaves og de landsforvistes.
Vraget blev markeret med vager og genfandtes 1846 med klædning og dæk borte og bunden fyldt med ballaststen og grus, så der vurderedes, at bekostningen ved optagning med donkraft ville blive betydelig.
Vraget blev atter undersøgt og opmålt i juli 1966.
- Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801, af P.C. Bundesen, Tidsskrift for Søvæsen 1901, s. 173 [2]
- Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807, af Hansen & Bjerg, Marinehistorisk Tidsskrift 1974
Bog
- Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801, af Peter J. Jørgensen (1976)