Rumpler 28. juni 1919 Gadstrup ved Roskilde
28. juni 1919 Ramsølille ved Gadstrup syd for Roskilde[redigér | rediger kildetekst]
Rumpler |
-1919 |
Den kun 20-årige direktør Frede Poul Nehm fra Nordisk Handels- og Søfartskompagni havde sommeren 1919 købt en lille flyveplads med hangar ved Jægerkroen (ved Tranegilde Strandvej) i Ishøj, hvor han fremviste flere importerede tyske krigsfly fra 1. verdenskrig til videresalg og han ankom 28. juni 1919 i bil sammen med den tyske mekaniker Faustmann og køberen af hans sidste fly, manufaktur-grosserer Georg Aistrup, der selv ønskede at lære at flyve og ville overraske sin kone og 2-årige søn, der ferierede på Langeland. De medbragte en stabel morgenaviser, hvor der ligefrem stod om købet og den forestående tur.
Flyet var af typen Rumler og havde for nylig med direktøren haft en nødlanding i Gentofte. Pga. dårligt vejr udsattes turen i løbet af dagen, men trods blæst og skyhøjde i 200 meter, samt mekanikerens gentagne advarsel, kom flyverne afsted ved 19-tiden, mens bl.a. bilfabrikant Redtz, oliegrosserer Petersen, nogle mennesker fra kroen og nogle damer ængstelige så på.
Allerede ved Snoldelev øst for Gadstrup 10 km syd for Roskilde (sydvest for Roskilde Lufthavn) bemærkede øjenvidner, at støjen fra flyet ikke var normal og der lød nogle knald inden flyet kl. 19.21 faldt ned fra 100 meter højde som et vissent blad på gdr. Svendsens græsmark et stykke udenfor byen nærmest Ramsølille.
Ved nedstyrtningen borede motoren sig ned i jorden og flyet slog en kolbøtte og brød i brand. Da branden omsider var nedkæmpet fandtes de forkullede rester af de 2 flyvere, hvoraf passagerens hoved var fuldstændig afbrændt. Ligene kørtes til Gadstrup lighus.
Der var forskellige teorier om ulykkens årsag, deriblandt, at der muligvis ikke var påfyldt kølervæske.
Den unge direktør var kendt som en uforfærdet sportsmand, som for eksempel på motorcykel havde kørt på tynd is i Øresund fra København til Helsingør. Han havde først 10. dage tidligere erhvervet flyvecertifikat.
Gentofte kirkebog & avisartikler
- En Grufuld Flyverulykke ved Gadstrup - Berlingske Tidende 29. juni 1919
- Et Aeroplan styrtet ned og brændt - Nationaltidende 29. juni 1919
- Flyver-Katastrofen i Ramsølille 30. juni 1919