Poseidon 1922 Tørre Bjælke

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

17. feb. 1922 Poseidon[redigér | rediger kildetekst]

Jernbetonskibet Poseidon/Posejdon med kaptajn Beier var på vej fra Grangemouth til Esbjerg lastet med kul og koks og optog 17. februar 1922 kl. 11.30 lods ved den yderste lysbøje i Grådyb.

I det isfyldte sejlløb indhentedes en mindre damper og for at undgå kollision med denne blev maskinen stoppet. Trods forskellige manøvrer drev skibet ind på nordsiden kaldet Tørre Bjælke, hvor det kl. 14.50 tog grunden og af drivisen pressedes længere op.

Næste morgen kl. 6.30 begyndte skibet at lække og kl. 15 blev det forladt af besætningen, som af dampskibet Ægir landsattes i Esbjerg.

Samme år knækkede vraget over og motor og andre værdifulde dele blev bjærget af Claus Sørensen. Vraget ligget tæt under overfladen på bunden med op til 10 meter vand, i øvrigt ikke langt fra hvor den tyske damper Weser et par år tidligere fandt sin skæbne.

  • Historien om tre skibsvrag ved Grådyb, af Per Holm (Sjæk'len 2001)