Peru 1845 Drogden

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

7. april 1845 Peru[redigér | rediger kildetekst]

Den ny østprøjsiske brig Peru med skipper F.L. Juchter betalte 6. april 1845 fyrpenge på vej fra Hartlepool til hjemstedet Klaipėda/Memel lastet med 120 chaldron stenkul, men strandede 7. april på Nordre Røse ved Drogden mellem Kastrup og Dragør.

Under storm 6. maj sank skibet helt ned så kun enden af bovsprydet og den på vraget påspigrede stag med kost på ragede over vandspejlet.

Der blev derfor ikke afgivet noget bud på auktion 8. maj på Kastrup værk over vraget med iværende ladning.

Da vraget lå til fare for trafikken afholdtes 27. maj licitation over optagningen og det solgtes 12. august på auktion.

I 1846 overtoges det istandsatte skib af KGH, som benyttede det til 58 rejser til Grønland.

I 1905 ankom skibet til Sisimiut/Holsteinsborg, hvor det indtil 1929 fungerede som kulholk og pakhus.