Pernambuco 1908 Ålum

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

17. jan. 1908 Pernambuco[redigér | rediger kildetekst]

Det engelske skonnert-riggede jerndampskib Pernambuco med kaptajn Herbert Denyer afsejlede 16. januar 1908 fra Newcastle lastet med 1250 ton koks bestemt for Ålborg, men strandede i tæt tåge 17. januar kl. 20.30 på Agger nordre tange nord for Ålum 300 meter fra land, hvor det lagde sig med bagbord side mod land hældende udefter til styrbord.

Redningsbåden fra Vester Agger kom kl. 22.30 tilstede, men da stranden som følge af den høje sø ikke kunne passeres, måtte båden føres gennem klitterne og fires ned ad en høj skrænt, hvorefter den roedes ud til skibet og bjærgede kl. 23.40 den 16 mand besætning, som kom i land ved midnat.

Skibet var næste dag brækket over i 2 dele.

Skibspapirerne gik tabt og kaptajnen kendtes 5. marts 1908 ved retten i West Hartlepool skyldig i forliset, men beholdt sit certifikat.