Ocean Wave 1875 Hasle

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

5. dec. 1875 Ocean Wave[redigér | rediger kildetekst]

Den engelske brig Ocean Wave afsejlede 30. november 1875 fra Riga lastet med planker bestemt for Leith, men 3. december opstod en storm som overisede skibet, der lå 2 fod dybere, da det 5. december kl. 15 rundede Hammeren og søgte ind til Bornholms vestkyst for at ankre for natten.

Skibet stødte imidlertid på et rev ca. 1 km. fra land og sank kl. 17 tæt nord for Hasle.

Den 7 mand besætning reddedes kl. 21 med raketapparat fra Rønne.

Der afholdtes 19. maj 1876 strandauktion i Hasle over opbjærget ladning.

Skipper William Slater fradømtes sit certifikat i 3 måneder for ikke at have loddet dybden og der står i dommen, at skibet blev vrag, men ifølge Lloyd's Register eksisterede det en del år endnu.