Nimrod 178 9. juni 1938 Peter Meyers Sand

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

9. juni 1938 Peter Meyers Sand ved Knudedyb[redigér | rediger kildetekst]

For 5. år i træk afholdtes i 1938 bombeflyvningsøvelse mod et skarpskydningsfelt på Peter Meyers Sand i Vadehavet, hvor inspektionsskibet Beskytteren overvågede slagets gang.

I Tønder havde Luftmarinestation Avnø udstationeret 4 Hawker Nimrod landflyvebiplan eller jagerfly, hvoraf de 2 lettede 9. juni 1938 ved 10-tiden mod skydeområdet.

Da det ene fly kl. 10.20 dykkede ned fra 2½ km højde og i næsten lodret fald i 1½ km højde begyndte at kaste 4 mindre øvelsesbomber, ramte den sidste i ca. 1 km højde propellen, som splintredes og der opstod store vibrationer og et stort hul i den underste bagbord vinge.

Den 30-årige pilot søløjtnant Axel A. Pontoppidan fladede ud og sprang ud med faldskærm med 135 km/t fra omkring ½ km højde, hvorefter flyet med stor fart dykkede ned mellem Peter Meyers Sand og Sønderho, mens kollegaen i det andet jagerfly kredsede om ulykkesstedet.

Fra inspektionsskibet sendtes en Heinkel vandflyver straks afsted, som efter få minutter bjærgede den forholdsvis høje faldskærmspilot, der stod i vand til halsen. Vandflyverpiloten var igen i båd ude ved flyvraget, hvor han dykkede ned og hentede forskellige maskindele, bl.a. propelsplinter op af vandet, ligesom han også fandt den ueksploderede ulykkesbombe, der bar tydeligt præg af sit møde med propelbladet.

Flyvraget, som lå så lavt at det var synligt ved fuld lavvande, bjærgedes ind til Sønderho, hvor souvenirjægere bl.a. bortførte propelstumperne.