Nils 4. nov. 1916 Østersøen syd for Møn

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

4. nov. 1916 Nils[redigér | rediger kildetekst]

Den skånske skonnert Nils/Niels med skipper Schönberg var på vej fra Lybæk til VisbyGotland lastet med limsten, da den i Østersøen omtrent ud for Grønsund mellem Falster og Møn natten til 4. november 1916 blev påsejlet af en tysk trawler, der gjorde tjeneste som vagtskib med slukkede lanterner.

Skonnerten ramtes midtskibs og fik lækage, men holdtes gående for anker under Falster indtil ud på morgenen, da der lettedes i forsøg på at nå til Sverige.

Skibet nåede dog ikke mere end til 7 sømil ud for Grønsund, hvor det sank til bunds på 17 meter vand.

Den 6 mand ret unge besætning nåede i skibsjollen efter 20 sømils roning på 14 timer ind i Hjelm Bugt ved Sydmøn og i forkommen tilstand til Råbylille, hvorfra en fisker op på dagen befordrede dem til Stege, hvor de opsøgte den svenske konsul.

Konsulen indkvarterede dem på sømandshjemmet og sendte dem 6. november med morgentoget hjemad over København.

Vraget afmærkedes med en lysbøje.