N&W 6 17. okt. 1918 Lundtofte Flyveplads
17. okt. 1918 Ravnholm nord for Lundtofte Flyveplads[redigér | rediger kildetekst]
N&W 6 |
Nielsen & Winther |
1917-1918 |
Aviation Safety |
Den 17. oktober 1918 var 6 af hærens fly, deriblandt 4 Nielsen & Winther Type AA-biplan, fløjet fra Kløvermarken til den nye Lundtofte Flyveplads, hvor der om eftermiddagen afholdtes forskellige øvelser i flot efterårsvejr.
Kl. 16.30 var 5 af flyene lettet for at flyve tilbage til Amager og ventede vistnok på det sidste i godt 1 km højde lidt nord for flyvepladsen, da et af Nielsen & Winther-flyenes ene bæreplan pludselig knækkede, så flyet med motoren i fuld gang styrtede til jorden og knustes mellem Ørholm og garveriet Ravnholm.
Den 29-årige premierløjtnant Gustav Friese fra Årup på Fyn fandtes fastspændt i vraget stærkt lemlæstet og død med knuste ben, flækket hage og den ene hånd revet op. Liget blev frigjort af et par arbejdere fra garveriet og af en ambulance kørt ind til Garnisonshospitalet.
Der var ellers ikke gået ild i vraget, men ved uforsigtighed kom en af de mange tilskuere til at antænde benzindampene med en cigaret, hvorved det hele kom i brand, så opklaring af de nærmere omstændigheder til bruddet umuliggjordes.
Garnisons kirkebog & avisartikler
- En Flyvekatastrofe i Gaar ved Lundtofte-Aerodromen - Nationaltidende 18. okt. 1918
- Premierløjtnant Friese styrtet ned og dræbt - Berlingske Tidende 18. okt. 1918
- Nyt Offer for Flyvesporten - Roskilde Avis 18. okt. 1918
- En Flyver-Ulykke ved Ørholm - Kjøbenhavns Amtsavis 18. okt. 1918
- Atter en dræbt Flyver - Aftenbladet 18. okt. 1918
- Ejendommelige Enkeltheder ved Flyve-Ulykken i Gaar - Nationaltidende 18. okt. 1918
- Hvorledes dræbtes Flyveren? - Aftenbladet 19. okt. 1918