Motorbåd 1912 Brede Å ved Mjolden

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

12. juni 1912 Højbjerg ved Mjolden[redigér | rediger kildetekst]

I forbindelse med, at den danske ungdomsforening i Skærbæk havde genvisit af gæster fra Sjælland og Sundeved arrangeredes 12. juni 1912 en bådtur på den endnu ikke udrettede Brede Å, hvorefter man skulle mødes i forsamlingshuset i Ballum.

Selskabet kørtes i 12 hestevogne til Mjolden Færgegård, hvorfra bådfører Anders Schmidt i sin i Vejle indkøbte fiskerbåd påtog sig med sin 12-årige søn ved motoren, at føre selskabet til Ballum Enge ved Misthusum.

Passagererne var noget ængstelige, da båden overfyldtes med ialt 48 personer, men bådføreren forsikrede flere gange, at der ikke var nogen fare og skulle han sejle 2 gange, ville der gå en time ekstra.

Ikke langt fra færgegården ved åens krumning nogle hundrede meter efter gården Højbjerg/Hybjerg, hvor åen var 5-6 meter bred og 3 meter dyb, kom båden i stærk bevægelse og krængede voldsomt, så de løse brædder passagererne sad på gled ud og næsten alle faldt i vandet.

Folkene forsøgte at redde sig op på brinken på begge bredder, men adskillige sank ned 3 gange og mænd så deres koner drukne.

Omkring kl. 15.30 blev der telefoneret efter doktor Lausten Thomsen i Skærbæk, som af doktor Grevsen kørtes til Hybjerg, hvorefter Grevsen fortsatte til Forballum at tilse dem, der var reddet op på modsatte side af åen.

Der savnedes da 7 personer, som efter nogen tids søgen fandtes i en klynge i åen. Det var 6 kvinder og manden H.F. Hansen, der kunne svømme og det så ud til at kvinderne havde trukket ham til bunds.

De 5 af de afdøde begravedes fra Skærbæk frimenighed.

Bådfører Anders Schmidt blev nogle dage senere arresteret og idømtes ved Landsretten i Flensborg 8 måneders ubetinget fængsel for uagtsom manddrab.

En mindesten, som indtil 1966 stod ved Brede Å nær Højbjerg gård, er 1972 flyttet til Mjolden Mindepark.

Brøns kirkebog & Mjolden kirkebog & avisartikler