Medea 1843 Østen under Læsø

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

25. feb. 1843 Medea[redigér | rediger kildetekst]

Den østprøjsiske bark Medea med skipper Gottlieb Richard Boettcher betalte 24. februar 1843 sundtold for 682 fyrrebjælker med mere på vej fra hjemstedet Klaipėda/Memel til Hull, men indstrandede natten til 25. februar østen under Læsø og forliste.

På ulykkestidspunktet var Læsø Trindel fyrskib ikke på sin position.

Inventar og dækslast bjærgedes, men resten af ladningens bjærgning stilledes i bero til isen forlod øen. En mindre mængde hørfrø, der medførtes som kahytslast, bjærgedes i havareret tilstand.

Der afholdtes auktion i Østerby 10. april over bjærget takkelage og inventar og 27. juni over ladningen.