Martina 1958 Tyske Bugt ved Horns Rev

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

22. marts 1958 Martina[redigér | rediger kildetekst]

Det nybyggede hollandske kystfragtmotorskib Aegir evakuerede under Operation Dynamo 825 mennesker.

I 1951/52 fik kaptajnen ballade ved ankomst til Gosport i Sydengland med 20° slagside på grund af overlastning med trælast.

I 1957 solgtes skibet til Vesttyskland og omdøbtes Martina.

Skibet var på vej fra Uddevalla til Düsseldorf lastet med cellulose, da det 22. marts 1958 ved 3-tiden fik lastforskydning og stærk slagside 2-3 sømil vest for Horns Rev ER fyrskibet.

Kaptajn Wilhelm Knebler meldte SOS over Blåvand Radio og beordrede sin kone i redningsbåden sammen med deres lille søn og 4 mand af besætningen, mens han forsøgte at løsne dækslasten sammen med styrmanden, men den havde kilet sig fast og 10 minutter efter båden var sat i vandet sprang de 2 også i det forholdsvis rolige vand og svømmede ud til båden, hvor de haledes op. Da lå skibet med bunden i vejret.

Man roede derpå hen til E.383 Elsa, der lå for anker i nærheden og blev hjulpet ombord.

Englandsfærgen Kronprinsesse Ingrid, som var alarmeret, lagde snart til ved kutteren og optog de skibbrudne, der kom med til Esbjerg.

Tidsskrift