Marie Clausen 5. dec. 1942 Sliminde

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

14. marts 1937 Femern Bælt[redigér | rediger kildetekst]

D/S Phønix-dampskibet Phønix af Esbjerg solgtes 1930 til skibsreder C. Clausen i Haderslev og omdøbtes Marie Clausen af Kolding.

Kreaturdamperen Marie Clausen var på vej fra Lybæk til Kolding i ballast, da den under tåge 14. marts 1937 kl. 5.15 kolliderede med den pommerske damper Werner Kunstmann af Stettin i Femern Bælt, hvor også et 3. skib tågesignal hørtes umiddelbart inden.

Den 15 mand besætning kunne ikke nå at gå i redningsbådene, men sprang direkte over på Werner Kunstmann, hvorefter Marie Clausen sank på 22 meter vand.

Det ser ud til søulykke-statistikken har angivet forkert størrelse og skibet er blevet hævet og istandsat.

5. dec. 1942 Sliminde[redigér | rediger kildetekst]

I 1941 blev skibet ombygget og forlænget.

Med kaptajn Otto Petersen var det på vej fra Wismar til hjemstedet Kolding i ballast og befandt sig i sejlruten i den nordlige del af Kiel Bugt 3½ sømil østnordøst for Sliminde, da det 5. december 1942 kl. 5.50 minesprængtes ud for 2-lugen, så fokkemasten faldt ud til bagbord og skibet fik svær styrbord slagside og sank efter 1½ minut.

Det lykkedes 2 mand af besætningen at redde sig op på flåden, der var gledet overbord da skibet krængede over, mens de øvrige 12 af besætningen omkom. De overlevende optoges ved middagstid af et andet skib og blev landsat i Svendborg.