Lydie & Azeline 1872 Agger

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

5. maj 1872 Lydie & Azeline[redigér | rediger kildetekst]

Den franske brig Lydie & Azeline med skipper Francois Illiaquer var på vej fra Charlestown i Skotland til Stockholm lastet med porcelænsjord, da den 5. maj 1872 ved 1-tiden strandede på Øster Agger strand.

Af den 6 mand besætning reddede en mand sig i land ved svømning, inden de sidste 5 bjærgedes ved hjælp af raketapparatet fra Vester Agger, som af skipperen fik ros for sin hurtige indsats.

Forliset skete pga. strømsætning og tåge, så fyret ved Aggerkanalen ikke observeredes. Skipperen mente ved redningen, at skibet endnu var tæt, men det erklæredes alligevel for totalt vrag, ved et syn nogle dage senere.