Livlig 1898 Øresund vest for Hven

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

29. aug. 1898 Lappegrund[redigér | rediger kildetekst]

Den oprindelig svenske skonnert Sjötrollet solgtes 1886 til Norge og omdøbtes Livlig.

Med skipper E. Syvertsen var skibet på vej fra Terneuzen til København lastet med 225 ton briketter, da det 29. august 1898 kl. 20.15 påsejledes af den modgående britiske orlogs-krydserfregat Cleopatra nord for Lappegrund, der først antoges at ville gå agter om, men viste sig at ville gå forom ligesom 3 foran sejlede i eskadren af 4 skibe, hvorfor kollisionen var uundgåelig.

Ved kollisionen tørnede Livlig med sin klyverbom og styrbord side mod Cleopatras bagbord side midtskibs, hvorved Livlig fik svær ovenbords skade, men ingen læk.

Der sendtes 16 mand fra orlogsskibet over, hvorpå begge skibe kl. 22.30 ankrede nord for Helsingborg.

30. aug. 1898 Øresund vest for Hven[redigér | rediger kildetekst]

Kl. 6.30 tog Cleopatra Livlig på slæb mod København og passerede ved 8-tiden Helsingør, hvor nyheden spredtes, hvorfor den danske bugserdamper Dan sejlede ud og tilbød sin hjælp, hvilket afsloges.

I tiltagende kuling tog Livlig 3-4 svære søer for ind, hvorved dækket fyldtes med vand, mens skibets forpart pludselig sank på 9 favne vand vest for Hven.

Fra agterskibet sprang de fleste i vandet, hvorpå den danske damper og både fra krydseren reddede Livligs 7 mand besætning og 2 drenge, der var med som passagerer, samt 10 briter, hvorimod 6 af briterne forsvandt og antagelig blev trukket ned med skibet.

Vraget genfandtes 1972 af sportsdykkere og blev nedsprængt af myndighederne.

Tidsskrift