KZ-VII OY-DUE 27. april 1947 Skovlunde Flyveplads

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

27. april 1947 Skovlunde Flyveplads[redigér | rediger kildetekst]

Et 4-sædet SAI KZ VII Lærke propelfly stationeret i Kastrup Lufthavn fløj 27. april 1947 efter frokosttid til Skovlunde Flyveplads med pilot salgsdirektør Fritz Drescher og ingeniør Viggo Kramme, begge fra Skandinavisk Aero Industri, for at fremvise flyet til krigsflyveren Morian Hansens mange elever.

Ved 16-tiden inviterede Drescher direktør Poul Middelboe og fabrikant Helge Jensen med på en tur, inden det var hans mening at returnere til Kastrup.

Efter at have cirklet nogle runder over Skovlunde Flyveplads steg flyet op for at gøre klar til landing, men da det fløj med vinden, foretog det et brat vending over Lystoftegård og tabte yderligere fart, hvorefter det fra ca. 125 meter styrtede med næsen mod jorden. Bland øjenvidnerne var bl.a. ingeniør Kramme og fabrikant Jensens kone.

Fra Morian Hansens hangarer styrtede flyvere og elever over til nedstyrtningsstedet og fik med save og økser frigjort de 3 mænd fra flyvraget.

Kun direktør Middelboe åndede endnu og blev ført til DiakonissestiftelsenFrederiksberg, men var død ved ankomsten. De 2 andre kørtes til amtssygehuset i Glostrup.

Fritz Drescher var en kendt modstandsmand under besættelsen og overlevede Shellhusbombardementet.