KZ-III OY-DUA 19. aug. 1956 Herning Lufthavn

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

19. aug. 1956 Herning Lufthavn[redigér | rediger kildetekst]

Et SAI KZ III propelfly tilhørende fabrikant Dyhr-Thomsen i Herning udlejedes på Herning flyveplads for 55 kr. i timen og var 19. august 1956 i luften med slagtersvend David Hansen fra Herning, som efter endt flyvning ingen fejl havde at bemærke.

Ved 15-tiden overtoges flyet af 2 i København hjemmehørende oversergenter fra Karup med den 25-årige Kaj Solberg som pilot og den 24-årige Knud Aage Johannes Eliasson/Eliassen som passager.

Efter at være lettet blev flyet set et stykke ud over pladsen stige op og lave et dristigt højkantsving inden det vendte tilbage 1 km nord for hangarerne og så ud til at ville gøre det samme igen.

Imidlertid kom flyet helt om på siden eller næsten om på ryggen og nåede fra 50 meter højde ikke at blive rettet op, inden det med venstre vinge ramte lyngen og knustes, så vingen splintredes og flyets næse og hjul borede sig ned i jorden. De 2 flyvere blev med stor kraft slynget ind i instrumentbrættet og fik mange brud og kvæstelser.

Blandt øjenvidnerne var svæveflyveren lærling Erik Carsten Thomsen, som skyndte sig at lande tæt ved. Piloten sad stadig fastspændt i sædet og var død, men passageren var kastet ud og havde fødderne fastklemt.

Falck ankom på under 10 minutter og kørte de forulykkede til Herning sygehus, hvor den overlevende døde af sine kvæstelser kl. 18.30 uden at være kommet til bevidsthed. En bror til Eliasson var død året før under lignende omstændigheder.