Juno 1854 Rømø Sønderland

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

ca. 11. okt. 1854 Nordsøen[redigér | rediger kildetekst]

Det var formentlig den ældre skotsk-byggede og i 1818 genopbyggede engelske snau Juno, der normalt sejlede mellem hjemstedet Shields og London med skipper W. Gray, som blev forladt i Nordsøen af sit mandskab senest 11. oktober 1854.

21.-22. nov. 1854 Rømø Sønderland[redigér | rediger kildetekst]

Midt i november 1854 inddrev et skib med trælast uden levende folks medfølge ved Rømø og søndersloges 21.-22. november på Rømø Sønderland. Der fandtes et navnebræt og et stykke af et skibs agterspejl, hvilket bræt med hvid farve var påmalet 'Juno * So Shields' og som formentlig henhørte til vraget, der kan være identisk ved ovennævnte forladte skib.

Af ladningen opbjærgedes en del på Rømø og en del gik til søs og inddrev på andre forstrande, navnlig ved List på Sild og i løbet af december på Fanø. Den på Rømø og List bjærgede ladning bestod af ca. 318 svære (såkaldt) pommerske bjælker og 35 planker, som var mærkede 'O MP'.

Ejendomsretten til det på den privatejede Sønderho forstrand inddrevne særdeles svære tømmer, tilkendtes ved Højesterets dom i marts 1859 på det offentliges vegne ved stiftamtmand Nielsen, til den på Fanø bosiddende Lloyd's-agent, da det dersteds inddrevne, som bar samme mærke som det på de kongelige forstrande inddrevne, med til vished grænsende formodning, stammede fra samme ladning og fra netop dette skib. Dommen faldt altså 4½ år efter forliset.