Hunter E-404 4. feb. 1964 Simmersted

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

4. feb. 1964 Simmersted[redigér | rediger kildetekst]

Et Hawker Hunter jetfly fra eskadrille 724 i Skrydstrup lettede 4. februar 1964 kl. 9.28 på en målslæbningsmission over Rømø og var kl. 9.56 på vej tilbage til flyvestationen, da det styrtede ned på en mark 400 meter fra Jes Uldall Jensens gård Simmerstedholm ved Simmersted nordvest for Haderslev.

Flyet var muligvis ramt af et lyn, for gårdejerfruen så et lysglimt inden flyet brændende sekunder senere styrtede ned.

Den 27-årige flyverløjtnant Leif Back fandtes død i sit katapultsæde viklet ind i faldskærmen, som ikke havde foldet sig ordentligt ud, 3-400 meter fra det brændende vrag på en mark tilhørende gdr. Alfred Petersen.

Han var født i RønningeØstfyn, forældrene boede i Valby og han havde netop erhvervet sig et hus tæt ved flyvestation Skrydstrup i anledning af giftermål, der skulle have fundet sted måneden efter. Han var kendt for at være en dygtig flyver og havde 8. december 1958 overlevet en katapultudskydning fra et fly af samme type, som styrtede ned ved Tirstrup.