Hekla 26. april 1917 Nordatlanten vest for Irland

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

26. april 1917 Hekla[redigér | rediger kildetekst]

Marstal-skonnerterne Hekla og Eos afsejlede henholdsvis 12. og 13. marts 1917 fra Darien i Georgia med pitch pine trælast bestemt for Fleetwood i Lancashire i Nordvestengland.

Hekla blev 26. april kl. 7.30 i Nordatlanten vistnok 220 km vest for Irland standset af den tyske ubåd U 53 (kaptajn Rose), som med signal gav ordre til straks at forlade skibet. Da dette var sket, blev det stukket i brand og sænket ved bomber.

Den 6 mand besætning, heriblandt skipper Johan R. Christensen, roede i skibsjollen mod land med en nordøstlig flov brise og indkom den følgende dags aften til Roundstone i Vestirland.

Det viste sig senere, at også Eos var sænket i Nordatlanten et par dage før Hekla, men begge besætninger kom til Liverpool og afgav søforklaring og 12. maj 1917 holdtes søforhør i København.