Hedvig 15. april 1943 Masnedø Kalv

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

15. april 1943 Hedvig[redigér | rediger kildetekst]

Motorgaleasen Hedvig var på vej fra Horsens til Stubbekøbing lastet med brunkul og lå natten til 15. april 1943 for anker ved Dyrefod flak nord for Falster, men da der kl. 6 lettedes var der noget vand ombord, så pumpen holdtes kørende.

Kl. 6.40 opdagedes, at motorens svinghjul løb i vand, og da vandet vedblev at stige, landsattes kl. 7 på Masnedø Kalv, hvor det sank med agterskibet.

Besætningen bjærgedes, men skibet blev vrag.

Den 8. september 2014 dykkerundersøgte Vikingeskibsmuseet ved hjælp af JD-Contractor et vrag på 12 meter dybde sydvest for Masnedø Kalv tæt ved traceet for byggeriet af den Ny Storstrømsbro og konkluderede, at det ikke kunne være Hedvig, men snarere skonnerten Lilli, der dog med sikkerhed vides at ligge et helt andet sted.