Grønland-forlis

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

Liste over skibsforlis ved Grønland[redigér | rediger kildetekst]

998 Østgrønland[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge Flóamanna saga var 2 islandske familier med husstande på vej til Vesterbygden i Grønland, da skibet år 998 forliste i havisen ud for Østgrønland, hvor de omkring 30 skibbrudne reddede sig i land med en båd. Under den første overvintring fødte den kristne Torgils Orrabeinfostres hustru Thorey en søn og den anden islænding Jostein og hans hustru med flere døde af sot eller skørbug.

Efter 2. overvintring var Torgils og nogle af hans folk klatret op på isfjeldet for at tage bestik af havisen, da hans staldmester og andre gjorde oprør og stak til søs med båden efter at have myrdet Torgils hustru.

Det lykkedes Torgils at holde liv i sønnen og efter 4 år nåede han sammen med andre overlevende til (Østerbygden i) Sydgrønland, hvor de fik hjælp af en enligt boende nordboer.

1671 Østgrønland[redigér | rediger kildetekst]

Søkaptajn Otto Axelsen udsendtes 1670 af den nytiltrådte Christian 5. for at opsøge det gamle Grønland og han vendte samme år tilbage, men ellers kendes intet til denne hans første rejse.

Året efter blev han atter udsendt, men blev da borte sandsynligvis ved at hans fartøj blev knust under forsøg på at nå Grønlands østkyst.

jan. 1726 Diskobugten?[redigér | rediger kildetekst]

En båd med handelsassistent Mathias Andersen Fersleff fra Håbets Ø (ved Godthåb) kom under en hvalfangst- eller handelsrejse mod nord i januar 1726 ud for en storm vistnok i Diskobugten, hvor skibet sank i forsøg på at komme i land.

En grønlandsk kvinde og hendes datter druknede og Fersleff blev kun med nød og næppe reddet af missionær Top, hvorefter de måtte udholde yderligere 2 dage i en snehule.

6. juni 1739 Straat Davis med flere[redigér | rediger kildetekst]

Hollandske hvalfangere, deriblandt skipper Lourens Feyke Haan, havde allerede før Hans Egedes ankomst 1721 besejlet Davisstrædet og hævdede førsteretten til handelen med de indfødte og til udbyttet af fangsten langs kysterne, da Kolonialdistrikt Christianshaab/Qasigiannguit 1734 anlagdes af kolonibestyrer Mathias Andersen Fersleff på initiativ af den islandske købmand Jacob Severin, som sendte 3 armerede galioter til Grønland.

En flotille af 4 hollandske handelsskibe under ledelse af Pieter Molenaer på galeasen Straat Davis blev 6. juni 1739 taget på fersk gerning i handel med grønlænderne ved Makelijk Oud (det senere Ilulissat/Jakobshavn), hvor de efter et par timers kanonade af de danske galioter under ledelse af Niels Fynboe og skibsfører Bendt Jacobsen Lund blev splintret og overgav sig uden tab af menneskeliv.

Skibene blev altså dansk prise, og det hollandske mandskab blev ufortøvet sendt hjem ombord på de tilfældige hollandske hvalfangerskibe, der lå i Davisstrædet. Der påfulgte et diplomatisk mellemspil, men Generalstaterne savnede på den tid lyst og energi til at øve stærkere pression på Danmark.

Jakobshavn oprettedes 1745 som handelsloge og 1781 som Kolonialdistrikt Jakobshavn.

1769[redigér | rediger kildetekst]

Der var ulykker med hjemvendende (tyske) grønlandsskibe 1744, 1767, 1771 og muligvis 1769.

1777 Hvalfangerskibe[redigér | rediger kildetekst]

I 1777 knustes 13 skibe af isen omkring Grønland og over 200 søfolk omkom, heraf 20 fra Rømø. Navnene på 8 af skibene kendes.

ca. 2. marts 1779 Anholt[redigér | rediger kildetekst]

Under storm vistnok natten til 2. marts 1779 stødte 4 grønlandsfarereAnholt rev og de 3 kom straks af uden skade, men den 4. løb straks fuld af vand og sank.

Hele den 36 mand besætning blev med største livsfare og uden at bjærge det ringeste, reddet udi 5 chalupper om bord på et af de andre skibe og ankom til Helsingør.

De var på vej til Grønland og måtte vende om pga. kontrær vind.

2. nov. 1794 Dorothea[redigér | rediger kildetekst]

Hukkerten Dorothea med skipper Rivert Boysen og styrmand Jan Rolufs forliste 2. november 1794 på et blindt skær i Spækhusbugten ved Godthåb.

1799 Jonge Wilhelm[redigér | rediger kildetekst]

Galioten De Jonge Wilhelm var privatejet og fra 1789 disponeret af den danske stat, hvor den gik i fart på Grønland.

Med skipper N. Brandt forsvandt og borteblev skibet på hjemrejse fra Grønland i 1799.

12. okt. 1805 Henrik Gerner[redigér | rediger kildetekst]

En yacht opkaldt efter skibskonstruktør Henrik Gerner var stationeret i Godthåb, men forliste 12. oktober 1805.

31. juli 1819 Martinette Schultz[redigér | rediger kildetekst]

Yachten Martinette Schultz var stationeret ved Appat/Ritenbenk (Saqqaq) nord for Ilulissat/Jakobshavn, da den på en kulrejse 31. juli 1819 forliste mod et isfjeld.

Alle reddedes.

Ifølge anden oplysning var skibet stationeret i Qeqertarsuaq/Godhavn fra slutningen af 1790'erne og forliste 1820.

23. sep. 1819 Neptunus[redigér | rediger kildetekst]

KGH-yachten Neptunus var på vej fra Napasoq nordpå til hjemstedet Maniitsoq/Ny Sukkertoppen i Vestgrønland, da den i storm 23. september 1819 strandede på nogle skær og forliste.

2 grønlandske passagerer druknede.

11. okt. 1833 Aamaruutissat/Skansen på Diskoøen[redigér | rediger kildetekst]

Et kulskib sank 11. oktober 1833 ved Aamaruutissat (Skansen) på sydøstsiden af Diskoøen.

Kulbrydningen genoptoges 1837 her.

1836 Makkak på Diskoøen[redigér | rediger kildetekst]

I 1836 sank 2 kulskibe fra Makkak/Marraq (lerstedet) på Diskoøens sydøstside midtvejs mellem Qeqertarsuaq/Godhavn og Aamaruutissat/Skansen.

31. maj 1838 Frederikke og Maria[redigér | rediger kildetekst]

Skonnerten var 1. maj 1838 sejlet fra København, men stødte 31. maj på en isskosse og sank ved Nunarsuit i Sydgrønland.

Den 8 mand besætning ankom 4. juni med egen redningsbåd til QeqertarsuatsiaatFiskenæsset i Sydvestgrønland.

30. okt. 1846 Stærkodder[redigér | rediger kildetekst]

Yachten Stærkodder var stationeret ved Appat/Ritenbenk (Saqqaq) nord for Ilulissat/Jakobshavn og var på togt mod Nugssuak (Nuussuaq?), da den under en storm natten mellem 29. og 30. oktober 1846 havde søgt ankerplads ved Atanekerdluk, men drev i land og forliste.

Alle overlevede.

6. okt. 1857 Anna Møller[redigér | rediger kildetekst]

Yachten Anna Møller var stationeret i Sisimiut/Holsteinsborg og forliste 6. oktober 1857 i Grønland.

1903 Mathilde[redigér | rediger kildetekst]

Yachten Mathilde forliste 1903 i Kolonihavnen (København?) under sydvestenstorm.

1923 Lucinde[redigér | rediger kildetekst]

Briggen Lucinde købtes 1846 af KGH og var i grønlandsfart på 60 rejser indtil 1902.

I 1905 sendtes den til kulbruddet Qarsuarsuk og senere anvendtes den som kulhulk i Aasiaat/Egedesminde, hvor den 1923 sank i havnen og derefter blev ophugget.

1945 Poul[redigér | rediger kildetekst]

Lægebåden Poul var stationeret i Upernavik fra engang i 1930'erne til den forliste sommeren 1945.

1957 Polarbjørn[redigér | rediger kildetekst]

Den norske sælskude Polarbjørn forliste i pakisen nord for Bontekoe Ø i Myggebugten i Nordøstgrønland i august-september 1957. [6]

Besætningen reddedes af en amerikansk helikopter fra Mestersvig, som var fragtet dertil i et større transportfly fra Thule.

27. marts 1971 Sværdfisken[redigér | rediger kildetekst]

Motorskonnerten Sværdfisken indkøbtes 1924 af Grønlands Styrelse for at være moderskib for hvalfangerskibet Sonja, men overførtes ca. 5 år senere til almindelig atlantfart og i 1951 bjærgede det de nødstedte fra G.C. Amdrup i Kattegat.

Skibet overgik 1952 til KGH og ombyggedes 1958 til fryse- og fabriksskib, men nedriggedes 1966 til lægter.

Formentlig pga. hærværk opstod en lækage, så lægteren 27. marts 1971 sank og forliste i fjorden ved Qeqertarsuatsiaat/Fiskenæsset i Sydvestgrønland.

maj 1976 Bjørnen[redigér | rediger kildetekst]

KGH-skonnerten Bjørnen var en årrække stationeret i Julianehåb, men kom senere til Egedesminde og blev i 1970 solgt til en privat.

Den solgtes atter et par gange og forliste maj 1976 i Ulkebugten ved Sisimiut/Holsteinsborg.

1976 Hvalrossen[redigér | rediger kildetekst]

Rudkøbing-yachten Expres omdøbtes 1923 Mester og solgtes 1926 til Grønlands Styrelse, som omdøbte den Hvalrossen, der 1958 ombyggedes til motorgalease og fungerede som togtefartøj i Holsteinsborg Distrikt.

Hjemstedet ændredes 1961 fra København til Godthåb og ved salg i 1976 til Sarfannguit i bunden af Amerloq-fjorden øst for Holsteinsborg.

Pga. dårlig fortøjning ved hjemstedet Sarfannguit forliste skibet 1976 og sank i bugten ved Iserfilussuaq.

1990 Saxtorph[redigér | rediger kildetekst]

Landslægens motorkutter Saxtorph var indtil 1962 registreret i med hjemsted København og derefter Godthåb.

Skibet blev efter en havaribrand sænket 1990 i Qaqortoq fordi omkostningerne til reparation ville blive for store.

Noter[redigér | rediger kildetekst]