Fiskerbåd 1896 Årgab

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

1. april 1896 Årgab[redigér | rediger kildetekst]

Den 1. april 1896 var 2 fiskerbåde fra Årgab og 2 fra Sønder Lyngvig på Nordsøen for at fiske med krog ca. 6 sømil ude, hvor søen om morgenen var fuldkommen rolig, men vinden fra sydvest drejede om i nordvest og ved 14-tiden blev til kuling.

Ved 17-tiden hjemkom de 3 af bådene, men da den sidste med 5 mand henved ½ time senere nåede brændingen tæt ved land ved Årgab, ramtes den af en brodsø, så den satte forstævnen mod dybet og kæntrede.

En mand kom ikke til syne igen, men bådføreren Kristen O. Enevoldsen og en anden forsøgte at kravle op på siden af båden, der kort efter drejede rundt, så de også blev borte.

Et par overlevende drev med strømmen sydover klamrende sig til årer, men den ene, som kun havde en afbrækket åre druknede, da han i brændingen mistede bevidstheden. Derimod lykkedes det Søren Andersen med sin åre, at nå så langt ind i brændingen ½ sømil sydpå, at han kunne frelses af fiskeren Enevold Enevoldsen fra Årgab, som til stor fare for sig selv gik ud med en line om livet.

Den reddede bragtes i nærmest bevidstløs tilstand til sine forældres hjem, hvor han lå med stivkrampe i 3 timer, inden en tilkaldt læge erklærede ham rask. Imens gik redningsmanden til den reddedes hjem og fortalte konen om sin mands overlevelse.

Ligene af 3 af de omkomne inddrev i Bjerregård strandlen på Holmsland Klit.

Enevold Enevoldsen tildeltes vistnok medaljen for druknedes redning.

Holmsland Klit kirkebog