Excelsior 1862 Harboøre

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

5. okt. 1862 Excelsior[redigér | rediger kildetekst]

Den engelske brig Excelsior med skipper W. Brown var på vej fra Agrigento/Girgenti på sydsiden af Sicilien til Kronstadt lastet med 260 ton svovl, da den natten mellem 4. og 5. oktober 1862 strandede ved Harboøre.

Den 8 mand besætning reddedes med raketapparat fra Flyvholm.

Den 11. oktober om eftermiddagen blev skibet med stor anstrengelse hævet af grunden og i læk tilstand sejlet til Aggerkanalen, hvor det ankrede for natten.

Næste dag var der storm fra vest og ualmindelig høj sø, men nærmest ved et mirakel lykkedes det under ledelse af lodsen at få skibet ind i det rette løb og over revlen, så det blev reddet. Der var da 71 mennesker ombord.

Der afholdtes 21. november auktion i Lemvig over skibet, der blev hjemmehørende i samme by og ophuggedes 1888.