Evelyn 19. feb. 1915 Borkum

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

19. feb. 1915 Evelyn[redigér | rediger kildetekst]

Det amerikanske dampskib Evelyn med kaptajn D.C. Smith afsejlede 29. januar 1915 fra New York lastet med bomuldsballer bestemt for Bremerhaven/Bremen, men ramte 19. februar en sømine og sank i Tyske Bugt ud for Borkum, 10 sømil vest for Norderney. Den 28 mand besætning optoges af en i nærheden liggende tysk damper.

Ved søforhøret erklærede kaptajnen, at han havde til hensigt at følge en nordligere kurs, men var blevet standset af et britisk krigsskib og beordret til en sydligere kurs, så nær som muligt ved den østfrisiske kyst.

Omkring 450 bomuldsballer á 450 pund og nogle tønder med olie eller tran, som inddrev på Koresand. menes at stamme fra Evelyn. Mere nærliggende var dog at bomulden stammede fra det ligeledes amerikanske skib Navaho som også var på vej til Bremen, men 3. februar 1915 strandede på Grådyb Barre og dagen efter blev trukket fri og ind til Esbjerg.

Ved strandauktion 31. marts 1915 i klitterne på Mandø fremmødte 50-60 interesserede købere og ladningen solgtes for hammerslag op mod 60.000 kr., hovedparten til udenlandske købere.