Eva 1925 Vestlige Nordatlant

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

1. nov. 1925 Eva[redigér | rediger kildetekst]

Marstal-skonnerten Eva med skipper A. Albertsen afsejlede 25. oktober 1925 fra Bay Bulls ved St. John's i Newfoundland lastet med 208 ton tørret eller saltet fisk bestemt for Sevilla, men vejret blev hurtigt stormende fra nordvest og 31. oktober ved 4.30-tiden ramtes skibet af flere brodsøer, der blandt andet raserede skanseklædningen i styrbord side og bortrev redningsbåden.

Der surredes 2 mand til stormasten, som hver halve time måtte pumpe og skibets vridninger gjorde, at det trak mere vand.

Den 1. november kl. 10.15 opdagedes et østgående skib, som tilkaldtes med nødflag og viste sig at være Ellerman Lines-damperen Idaho af Hull på vej fra New York.

Med livsfare bemandedes dampskibets redningsbåd, som i tiltagende nordvestlige kuling roede over til skonnerten og reddede dens udmattede 5 mand besætning, der havde pumpet næsten uafbrudt i 36 timer.

De skibbrudne landsattes 10. november i Hull.

Som anerkendelse for udvist mod og behjertet optræden tildeltes de frivillige reddede hver et sølv-cigaretetui af den danske regering.

Tidsskrift