Eva 19. dec. 1916 Nordsøen ved Scottish Borders

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

19. dec. 1916 Eva[redigér | rediger kildetekst]

Skonnerten Eva med skipper Christian Peter Westh afsejlede (vistnok) 16. september 1916 fra Frederiksværk lastet med 66 stander props bestemt for West Hartlepool, men blev 19. december 1916 kl. 9 standset i Nordsøen ud for Scottish Borders ved skud fra den tyske ubåd UB 34 (Schultz), som efter forevisning af skibspapirerne stak den i brand.

Den 5 mand besætning optoges af den med tysk prisebesætning styrede københavner-damper Bretland, hvorfra de var vidne til den norske damper Kornmods brand og torpederingen af den svenske damper Merridio, hvis besætninger alle landsattes 27. december om eftermiddagen i Cuxhaven.

Da konsulen i Cuxhaven ikke havde givet besætningen penge nok til at komme længere end Fredericia afholdtes søforhør der.