Erik Boye 15. juni 1940 Keltiske Hav

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

15. juni 1940 Erik Boye[redigér | rediger kildetekst]

D/S Vendila-ståldampskibet Erik Boye overtoges i april 1940 af den canadiske regering.

Med kaptajn Martin Bantz var skibet i position 67 i konvoj HX-47 på vej fra Québec via Halifax til Milford Haven i Wales og Sharpness i England lastet med 3568 ton hvede og befandt sig 15. juni 1940 ved 22-tiden i det Keltiske Hav syd for Irland, da det ramtes i styrbord side ved 3-lugen af en G7a torpedo affyret fra den tyske ubåd U 38 (Liebe).

Skibet sank langsomt med stævnen først mens den 22 mand besætning gik i bagbord redningsbåd og de opsamledes 16. juni ved 6-tiden af HMS Fowey, der samme dag landsatte dem i Plymouth.

Ubåden skal 15. juni kl. 1.01 og kl. 1.05 have affyret 2 torpedoer mod konvojen, hvoraf den første sænkede skibet Italia, men i så fald må tidszonen svare til Tyskland.