Emil 1893 Fornæs

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

17. nov. 1893 Emil[redigér | rediger kildetekst]

Den hallandske skonnert Emil med skipper Johannssen var på vej fra Sverige til Århus med trælast og tagspån, da den under østlig storm 17. november 1893 om eftermiddagen stødte på Kalkgrunden ud for Grenå, hvorved den mistede roret og fik stor lækage.

Lodsbåden fra Grenå gik ud for at bjærge besætningen, men det var umuligt i den høje søgang.

Skibet drev af grunden og flydende på ladningen op i nærheden af Fornæs, hvor det atter grundstødte godt 100 meter fra land.

Med raketapparat fra Hammelev lykkedes det da at bjærge den 3 mand besætning i forkommen tilstand.

Den følgende nat blev skibet fuldstændig vrag og ladningen drev i land langs kysten.