Eduard 1849 Krage
15. feb. 1849 Eduard[redigér | rediger kildetekst]
Eduard af Risør |
-1849 |
126.5 læst 3 m. |
Skibsvrag |
☹☹ |
Den norske bark Eduard/Edvard med skipper Thomas Thiis var på vej fra Setúbal i Portugal til hjemstedet Risør lastet med salt og sydfrugter, men inddrev natten til 15. februar 1849 på Krage Strand (nord for Tornby) uden levende folks medfølge og stod i aldeles sønderslået tilstand på mellemste revle.
Der inddrev på kysten appelsiner, citroner og valnødder, samt et navnebræt og 2 druknede hunde. Besætningen var uden tvivl omkommet i bølgerne.
Det viste sig, at skibets styrmand var stået af i Marseille og således havde overlevet og han vidste, at skipper Thiis på rejsen havde lavet et modelskib, som skulle gives til hans 12-årige søn Mads, hjemme i Risør.
Det blev ham som voksen fortalt af en frederikshavner-skipper, at modellen stadig fandtes og var blevet ophængt i en vendsysselsk kirke. Først som 74-årig i 1911 fik han opsøgt det ham tiltænkte legetøjsskib, der efter forliset var blevet ophængt i Tornby kirke. Det har navnet Juno, hvilket hentyder til at Mads Thiis var født i juni måned. Et norsk flag hejstes senere på kirkeskibet til minde om herkomsten.
- Natten til i Torsdags indstrandede paa Krage Strand, Venneberg Herred, et dødt Skib, der aldeles i sønderslaaet Tilstand er staaende paa den mellemste Revle - Aalborg Stiftstidende lørdag d. 17. feb. 1849
- Barkskibet „Edvard“ af Østerriisøer, ført af Capitain Thiis og tilhørende Hr. Henrik Carstensen hvilket Natten til den 15de f. M. indkom paa Thornby Strand i Venneberg Herred - Aalborg Stiftstidende 3. marts 1849
- Den norske ”fregat” i Tornby kirke. En tragedie ud for Vendsyssel i 1849, af P. Christensen, Vendsysselske Aarbøger 1938
- Et gammelt Minde der endnu har Mæle - Tidsskrift for Redningsvæsen 1954, nr. 5
- Den norske Fregat i Tornby Kirke, af P. Christensen, Tidsskrift for Redningsvæsen 1956, nr. 4