E.71 Duen 23. juni 1943 Nordlige Tyske Bugt

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

23. juni 1943 Duen[redigér | rediger kildetekst]

Fiskekutteren E.71 Duen ejedes af M.N. Muff i Boldesager.

Under ankring ca. 120 km sydvest til vest af Grådyb Barre, indtraf 23. juni 1943 ca. kl. 3.30 en voldsom eksplosion i nærheden af kutteren, der blev læk og begyndte at synke.

Den 3 mand besætning sprang overbord og blev ca. 1 time senere bjærget af E.211 Delfinen, der befandt sig i nærheden, men de 2 mand var da bevidstløse og kunne, trods kunstig åndedræt i ca. 3 timer, ikke kaldes til live.

Der var 19. juli 1943 søforhør i Esbjerg, hvor det konkluderedes, at eksplosionen antagelig skyldtes krigsårsager, med andre ord en sømine.