E.313 Ancher januar 1921 Svenskeknolde

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

jan. 1921 Ancher[redigér | rediger kildetekst]

Ancher var en halvdæksbåd med brønd og hjælpeskrue bygget 1912 i Skagen og hjemmehørende sammesteds indtil den 1916 solgtes til Havfiskeriaktieselskabet Jylland i Esbjerg med fiskeeksportør A.E. Nyholm som bestyrende reder og fik fiskerikendetegn E.313.

Båden var sidst på året 1920 eller i januar 1921 sejlet på fiskeri i Nordsøen med 3 mand ombord, men i forbindelse med, at E.255 Ægir under storm den 17. januar 1921 strandede ved Svenskeknolde på Skallingen fandtes i nærheden forskelligt vraggods, såsom prammen, styrehuset, navnebrættet og andre stumper af E.313 Ancher, uden spor af den 3 mand besætning, der bl.a. bestod af Søren J.S. Mose og Jens M. Larsen, som var hhv. den forhenværende og daværende skipper, der frygtedes omkommet.

Kutteren udslettedes først af skibsregisteret i februar 1925 som forlist, muligvis pga. formodning om krigsårsager, dvs. en sømine.