Dansk privatflyulykke i udlandet

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

Dansk indregistreret privatfly i udlandet[redigér | rediger kildetekst]

2. juli 1929 Hokksund i Norge[redigér | rediger kildetekst]

Et fly af typen Klemm-Daimler L20 B1 havarerede den 2. juli 1929 i Hokksund ved Drammen i Norge.

Flyet tilhørte vistnok Ford-bilforhandler Viggo Fehr Jensen i Odense og havde tidligere tilhørt Fisker & Nielsen.

5. okt. 1956 Schweiz[redigér | rediger kildetekst]

Zone-Redningskorpsets Flyvetjenestes ambulancefly OY-DZI af typen Avro 652 Anson A-V havde netop passeret den østlige ende af Genevesøen i god sigt på vej for at hente en patient i Firenze, da det den 5. oktober 1956 ved 19-tiden i 1718 m højde ramte ind i den skydækkede nordøstlige side af Grammont-bjerget sydvest for Montreux et par km fra den franske grænse. Sidste radiokontakt med flykontrollen i Bern havde de 2 ombordværende, den 28-årige pilot Johan Chr. Jessen og 39-årige telegrafist Niels Michael Seierø kl. 18.41, da flyet nåede 6.000 fods højde over Sottens i Schweiz, hvorfra der fortsattes videre sydpå. Årsagen til navigationsfejlen, som kostede dem begge livet, er ukendt. [1]

Fra den lille franske bjerglandsby Novel, som lå lige ved den schweiziske grænse, var der observeret en eksplosion og mærkelig lyd oppe i bjergene og der iværksattes en eftersøgningsaktion, som hjulpet på vej af en skrækslagen bjergbonde en halv time efter midnat fandt de første vragdele af flyet, men ingen spor på liv. I bjergningsaktionen næste dag deltog bl.a. franske gendarmer og schweiziske toldere fra grænsebyen Saint-Gingolph. [a 1]

Det viste sig at flyet havde ramt kun 10 meter fra bjergtoppen og vragdele var spredt over et stort område. På et plateau højt oppe fandtes flykabinen og de 2 stærkt lemlæstede afdøde flyvere, som kunne identificeres udfra en vielsesring. Efter de afdøde var bragt hjem til Danmark afholdtes 12. oktober 1956 en mindehøjtidelighed ved deres kister. [2]

18. sep. 1982 Luxembourg[redigér | rediger kildetekst]

Alle 3 ombordværende, heraf 2 besætningsmedlemmer og 1 passager, omkom da et fly fra Jetair af typen Beechcraft Super King Air 200C under indflyvning fra nordøst til Luxembourg styrtede ned 5,6 km fra lufthavnen ved Roodt-sur-Syre.

21. jan. 1989 Örnsköldsvik i Sverige[redigér | rediger kildetekst]

Et danskejet Muk Air rutefly af typen Swearingen SA226-TC Metro II med 17 ombord var lørdag den 21. januar 1989 lettet fra Örnsköldsvik i Ångermanland på vej til Örebro og nået op i 2 km højde, da der opstod problemer med venstre motor og en sikring sprang, så der kun var lys i instrumenterne i højre side.

Flyet vendte om, men ved nødlandingen i Örnsköldsvik ramte flyet 30 meter til venstre for landingsbanen, fordi der var noget galt med styringen af flyets ror.

Der var ingen personskade og flyet blev i 1992 skrottet.

12. okt. 1998 Stord i Vestnorge[redigér | rediger kildetekst]

Den 62-årige pilot og 8 passagerer, som alle var danskere, omkom 12. oktober 1998 kl. 00.25 ombord i et lejet 2-motors fly fra Jetair i Roskilde af typen Cessna 402A på vej fra Ålborg til Stord, da flyet under indflyvningen i god sigtbarhed pludselig foretog en højredrejning og styrtede ned i skoven 300 meter fra landingsbanen og gik i brand. [a 2]

Piloten havde startet dagen i Tune Lufthavn ved Roskilde og fløjet til Ålborg, hvorfra han havde planlagt at flyve 3 returflyvninger med danske arbejdere til Stord og derefter returnere alene til Tune. Passagererne var danske arbejdere fra firmaet Altek Isolering i Bindslev ved Hjørring, som skulle have udført arbejde på Aker Stord-skibsværftet.

Den norske havarikommission konkluderede, at flyets højre motor på et kritisk tidspunkt kort før landingen var gået i stå, fordi højre hovedtank var løbet tør, hvorimod reservetankene var fulde. Ansvaret for ulykken lagdes på piloten, som i flere henseender ikke handlede i forhold til god flyverstandard.

15. maj 2005 Atlantic City i New Jersey[redigér | rediger kildetekst]

Ejeren af doppler radar-producenten Weibel Scientific i Allerød, civilingeniør Erik Tingleff Larsen fra Hørsholm [3] var pilot og medarbejderen Jesper Toft co-pilot i firmaets eget jetfly af typen Cessna 525A CitationJet II på vej fra Burlington i den nordøstlige USA-delstat Vermont til Atlantic Citys lille kommunale Bader Field-lufthavn, der i øvrigt ikke var godkendt til jetfly, da flyet søndag den 15. maj 2005 kl. 15.49 lokal tid efter et afbrudt landingsforsøg og temmelig farlig turnaround i lav højde gjorde et nyt landingsforsøg på lufthavnens 900 meter korte bane i 9 knob medvind i østlig retning, som resulterede i at flyet gled af banen og endte på lavt vand i Atlantic City-bugten. [a 3] [a 4] [a 5] [a 6]

De 2 piloter havde planlagt sammen med de 2 unge 20-årige passagerer og medarbejdere Mette Tottrup og Louise Andersen at deltage i en konference i Atlantic City i bekvem afstand fra den lille lufthavn. En sejler på fiskertur hjalp de 3 medarbejdere ud af flyet og beboeren Joe Clark satte sin båd i vandet for at redde piloten, hvorefter de 4 reddede blev bragt til Atlantic City Medical Center, hvorfra de blev udskrevet samme aften.

Det uheldige og meget usikre landingsforsøg med touch down halvt henne af landingsbanen, samt evakueringen der blev forstyrret af, at den ene flymotor gassede op og satte flyet i bevægelse i vandet, blev filmet på video. Erik Tingleff Larsen forklarede selv kort efter ulykken, at flyets bremser havde svigtet. [n 1] [n 2]

De amerikanske luftfartssikkerheds-myndigheder NTSB konkluderede senere at en sandsynlig årsag til ulykken var pilotens forkerte beslutning om planlægning af flyvningen til en landingsbane af utilstrækkelig længde, pilotens upassende beslutning under flyvningen at lande på en utilstrækkelig lang bane med medvind, og pilotens manglende evne til at ramme et passende touchdown punkt. Medvirkende årsag var den aktuelle vind-tilstand. [n 3]

Ikke desto mindre udbetalte flyets forsikringsselskab Nordisk Flyforsikringsgruppe umiddelbart efter totalhavariet forsikringssummen på 5 mio. US$, dog med det forbehold, at hvis havariet kunne tilregnes piloten forsætligt eller groft uagtsomt, ville beløbet blive krævet tilbage. I 2012 gav Østre Landsret forsikringsselskabet medhold i påstanden, som 2. juni 2015 stadfæstedes af Højesteret, der hermed fastslog, at piloten havde begået groft uagtsomme fejl. [n 4]

Som erstatningsfly indregistrerede Weibel Scientific i 2006 et lignende fly, som til stor morskab fik kaldenavnet OY-WET. Bader Field-lufthavn i Atlantic City er i øvrigt sidenhen helt lukket.

I 2005 var Weibel Scientific i øvrigt som ejer af den lille KattegatHesselø igang med et større naturgenopretnings-projekt for ulovlige forbedringer af øens flyveplads og havn, der skulle reetableres i tidligere tilstand. [a 7]

11. marts 2007 Headcorn i Kent[redigér | rediger kildetekst]

Et dansk indregistreret faldskærmsudspringerfly af typen de Havilland Canada DHC-2 var den 11. marts 2007 kl. 16.15 ved at lette fra den korte nord-sydgående græsbane på Lashenden (Headcorn) Airfield i Kent med den 36-årige Steven Davis som pilot og 8 udspringere ombord, da flyet trods normal acceleration ikke lettede som forventet og piloten afbrød forsøget.

I forlængelse af startbanens sydende kørte flyet ind i snuden på en parkeret camouflagefarvet North American F-100 Super Sabre ved Lashenden Air Warfare Museum, hvorved faldskærmsflyets venstre vinge og cockpittet smadredes, så piloten fik hovedlæsioner og blev slået bevidstløs. Efter en mindre brand var slukket blev han klippet ud af flyvraget og bragt på hospitalet, men døde dagen efter. [a 8]

Undersøgelseskommissionen konkluderede, at flyets flaps var indstillet forkert, men amtsretten i Maidstone henlagde senere sagen som et hændeligt uheld og anbefalede en bedre markering af banen. [n 5] [n 6]

Danskejet privatfly med udenlandsk registrering[redigér | rediger kildetekst]

7. dec. 2008 Baffin Island[redigér | rediger kildetekst]

Den 45-årige fynbo Troels Hansen fløj sin nyindkøbte 2-motors Cessna Skymaster fra Ohio med mellemlanding i WabushLabradorhalvøen i Canada mod IqaluitBaffin Island sammen med sin 25-årige svensk-australske co-pilot Oliver Edwards-Neil, da de den 7. december 2008 om aftenen fik problemer med begge motorer og nødlandede i Hudson-strædet. De var på vej mod Gøteborg, hvor Troels Hansen havde boet de seneste 10 år. Iført overlevelsesdragter nåede de at redde sig over på en lille isflage i størrelsen 5x10 meter, hvor de tilbragte natten i -20°C kulde. [a 9]

Først efter 15 timers venten spottedes de 2 meget forfrosne savnede af den Nova Scotia-baserede reje-trawler Atlantic Enterprise og reddedes ombord, inden de af en helikopter bragtes til hospitalet i Iqaluit. Skipperen var den bornholmsk-fødte Bo Lasse Mortensen. [a 10] [a 11] [a 12] [a 13] [a 14] [a 15] [a 16] [n 7]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

  1. Johan Christian Bonsach von Jessen - skeel.info
  2. ZR's Flyvetjeneste - zone-redningskorpset.dk
  3. Fremsynet ingeniør fylder 70 år - hoersholm.lokalavisen.dk 18. sep. 2013

Samtidig avis

Nyere avis