Caroline 24. juni 1918 Nordatlanten vest for Hebriderne

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

24. juni 1918 Caroline[redigér | rediger kildetekst]

Marstal-barkentinen Caroline med skipper N. Christensen afsejlede 18. juni 1918 fra Runcorn lastet med 351 ton kul bestemt for Reykjavik og befandt sig 100 sømil vest for Barra Head i sydenden af de Ydre Hebrider, da den 24. juni kl. 21 uden varsel blev beskudt af den tyske ubåd U 102 (Beitzen), så den 7 mand besætning gik i redningsbåden.

Skibet blev beskudt af ubåden fra alle kanter og sank efter 45 minutter.

Redningsbåden satte sejl og styrede øst over i ca. 22 timer, hvorefter kursen ændredes efter Irland, men 2 timer senere blev besætningen optaget af den engelske torpedojager Mounsey og næste dag landsat i Derry i Nordirland.