Bell OY-HMC 2. jan. 1984 Nordsøen ved Gormfeltet
2. jan. 1984 Østlige Nordsø øst for Gormfeltet[redigér | rediger kildetekst]
LN-OSP OY-HMC |
Bell 212 |
1978-1984 |
Helis |
AB Pic |
Aviation Safety |
En Maersk-helikopter af typen Bell 212 var 2. januar 1984 i stormvejr på vej fra Esbjerg til en boreplatform i Gormfeltet, men efter 1 times flyvning meldte den kl. 18.13 mayday og styrtede i Nordsøen.
Efter opkald fra Danfeltet, om man havde set deres helikopter, kom positionerings-skibet British Enterprise Five til at stå for eftersøgningen og man fandt den efter 10 minutter flydende med bunden i vejret 40 km øst for Danfeltet 175 km fra Esbjerg.
I eftersøgningen deltog en redningshelikopter fra Skrydstrup og 2 andre af Maersk Airs helikopteren, men først kl. 1.30 fandtes redningsflåden ved hjælp af dens nødsender og den var tom.
Kort efter opdagede det sovjetiske tankskib Propodino en livløs mand i overlevelsesdragt flydende i det kun 2° varme vand og han samledes efter 8 timer i vandet op af et forsyningsskib, men han var død af kulde og alle genoplivningsforsøg var forgæves. Det viste sig at være helikopterbesætningens 31-årige styrmand Verner Rasmussen fra Varde.
Den 32-årige pilot Jens Jimmy Højstrup Nielsen fra Tarp og passageren ingeniør Per Thirup Simonsen fra Arnakke syd for Holbæk blev ikke fundet.
Helikopteren var blevet ukontrollabel, da der opstod en mekanisk fejl i rotorens koblingsmekanisme, hvorefter den gik i havet med halen først, væltede om på siden og vendte bunden i vejret. Senere kommenterede Havarikommissionen desuden, at lydoptagelserne i Cockpit Voice Recorderen ikke var af forventet kvalitet.
- Helikopter med tre mennesker styrtet i Nordsøen - Aktuelt 3. jan. 1984
- Helikopter styrtet - tre omkommet - Ny Dag 3. jan. 1983
- Håbet om at finde to omkomne svinder - Aktuelt 4. jan. 1984
- Intet håb om at finde overlevende - Djursland 4. jan. 1984
- Utilfredshed med redningsindsats - Land og Folk 5. jan. 1984