Bark 1819 Liverpool

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

25. nov. 1819 Liverpool[redigér | rediger kildetekst]

En 17-årig skibsdreng fra Thisted deltog i slaget på Reden 2. april 1802 under Peter Willemoes' kommando på Gerners flådebatteri № 1, hvor han reddede en englænder op, som fra et fjendtligt skib var faldet i vandet. Efter slaget udvekslede de som tak deres ure i gave.

Danskeren kom tilbage til sin hjemstavn Thisted og blev sømand på verdenshavene.

På en rejse med en bark tilhørende 2 brødre, hvoraf den ene var skipper og den anden styrmand, var skibet 25. november 1819 næsten kommet til sit mål Liverpool med en god ladning, da en brodsø bortrev 2 ud af den 7 mand af besætning og knækkede masten. Tilmed skylledes styrmanden overbord, så hans bros skipperen med magt måtte holdes tilbage.

Der kom da 2 både ud fra land, men kastedes 2 gange tilbage og først 3. gang fik den ene forbindelse med en line udkastet fra skibe.

De 2 fra skibet svømmede ude til bådene og var kommet op i den ene, da en voldsom sø vendte den i vejret og begravede dem alle under sig.

De 2 tilbageværende, kokken og den omtalte mand fra Thisted sprang da i vandet, men førstnævnte slog hovedet og kom i land som lig.

Da den sidstnævnte kom til sig selv i en seng lå en ubekendt mand på gulvet, som også blev vækket til live. Da de havde fået noget varmt at drikke og kom til at kigge på hinanden, gik det til deres store overraskelse op for dem, at det var de gamle kombattanter fra 1801.

Engelskmanden havde nogle år sejlet som styrmand og slået sig ned som lods i Liverpool. De holdt kontakt og forblev venner livet ud.

Tidsskrift