Aron 1898 Weichsel ved Danzig

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

Friedrich Maass 21. juli 1888 Røsnæs[redigér | rediger kildetekst]

Den meklenborgske bark Friedrich Maass med skipper H. Langheinrich/Langhinrich var på vej fra Riga til Hull med trælast, da den natten mellem 20.-21. juli 1888 grundstødte på Røsnæs Puller.

Svitzerdamperen Helsingør og lokale bjærgere bragte 22. juli skibet flot og ind til Korsør, hvor det 8. september solgtes på auktion til et partrederi i Skælskør og tog navn efter samme by.

Aron 21. dec. 1898 Danzigbugten ved Weichsels munding[redigér | rediger kildetekst]

I 1894 solgtes skibet til Arildsläge i Skåne, hvor det omdøbtes Aron.

Med skipper Aug. Göransson afsejlede skibet 26. november 1898 fra Gustavsberg ved Sundsvall med trælast bestemt for Lybæk, men fik under flere storme i Østersøen skade på sejl og var 13. december så læk, at både vindpumpen og håndpumperne måtte igang.

Forsøg på at nå nødhavn i Ustka/Stolpmünde måtte opgives, da skibet stak for dybt. I stedet sejledes mod Danzig, men under tiltagende storm i Danzigbugten drev skibet ud af kurs mod øst og 21. december kl. 0.30 i land nær Weichsels munding.

I løbet af natten skiltes vraget ad, så både agterskib og forskib forsvandt. Med en lille pram forsøgte 3 mand ved daggry at nå i land, men kæntrede i brændingen og kun med største livsfare rededes de af folk på stranden.

De sidste 7 ombordværende reddedes derpå af redningsbåden fra land i stærk forkommen tilstand.