Amazon 1857 Kærsgård

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

19. jan. 1857 Amazon[redigér | rediger kildetekst]

Galeasen Amazon med skipper H. Hansen sejlede med kul fra England, da den 19. januar 1857 om morgenen strandede på Kærsgård Strand syd for Liver Å.

Besætningen søgte under den høje søgang tilflugt i topmasten, men 5 mand gik overbord og drev i land som lig. Med raketapparatet opnåedes forbindelse til den sidste mand, som bandt linen om livet, men desværre blev trukket i land som lig. Han mentes at have slået sig ihjel ved at springe fra skibet.

Redningsbåden fra Nørre Tornby kunne ikke føres til strandingsstedet, fordi vadestedet ved Liver Å ikke lod sig passere. Skallerup-Vennebjerg sogneforstanderskab kritiserede, at redningsbåden fra Lønstrup ikke blev anvendt, da den kunne have reddet menneskeliv. Et år efter byggedes en bro over åen.

Tornby kirkebog & avisartikler

Tidsskrift