Almuth 1900 Skagens Rev

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

26. okt. 1900 Almuth[redigér | rediger kildetekst]

Den tidligere engelske fiskersmakke og daværende Bremen-kutter Almuth med skipper Henrik Grüssing var på vej fra Gøteborg til London lastet med tomme flasker, da den under sydsydøstlig storm 26. oktober 1900 kl. 22.30 stødte på Skagens Rev 700 favne fra Grenen uden at blive set fra land.

Da skibet kl. 3 begyndte at synke måtte den 5 mand besætning søge tilflugt i rigningen og surre sig fast.

Forliset opdagedes ved daggry og i stormen, kunne Grenens redningsbåd først nå ud til vraget, da den assisteret af lodsdamperen Skagerak firedes gennem brændingen og ind i læsiden af vraget, hvor den forkomne besætning optoges ved 11-tiden.

Landbrugsministeriet belønnede besætningen på lodsdamperen med 100 kr og hver af de 11 i redningsbåden med ekstrabelønning 10 kr. Den Kaiserliche Marine gav som hædersgave opsynsmanden en smuk marinekikkert og bådformanden et guldur med kejserens billede og endvidere dekoreredes bådformanden kort efter med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Tidsskrift