Airco OY-DIC 18. aug. 1930 Dybvad i Vendsyssel

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

18. aug. 1930 Dybvad sydvest for Sæby i Vendsyssel[redigér | rediger kildetekst]

Et åbent Airco DH.9 biplan, som havde været benyttet af Det Danske Luftfartselskab på ruten København-Hamborg, stod ubrugt i flere år inden det 1930 solgtes til privatflyveren Johannes la Cour fra Odense, der deltog i sommerfesten ved Dybvad sydvest for Sæby søndag den 17. august 1930.

Dagen inden havde flyet været udsat for et mindre uheld, da det skulle ud med reklamesedler til Vendsyssel, men på den bløde startbane ikke havde fart nok på og kørte mod et træ så køleren revedes af og en vinge beskadigedes. Skaden blev hurtigt repareret og dagen efter havde flyet over 70 personer med på rundflyvning.

Da flyet mandag den 18. august kl. 14.15 lettede for at flyve hjem til Odense og kredsede et øjeblik over byen som om noget var galt, brækkede venstre vinge pludselig af i 400 meter højde og flyet styrtede ned i en mose ved Siverslet (Siversletvej 1) øst for teglværket i Dybvad.

Piloten korporal Johannes la Cour fra Odense omkom øjeblikkelig med bl.a. kraniebrud, mens mekanikeren Olthaver Larsen fra Faxe Ladeplads alvorligt såret indlagdes på Dronninglund sygehus, men hjernerystelse og skadet nyre.

Ulykken skyldtes tilsyneladende en dårlig limning vistnok i forbindelse med reparationen 2 dage før.