1780'er skibsvrag
1780[redigér | rediger kildetekst]
- britisk Succes fik lækage pga. anker og landsat maj 1880 ved Helsingør, senere bragt flot og til reparation i København
- britisk Ann and Mary på vej fra London til Sankt Petersborg vrag 7. nov. 1780 ved Helsingør, besætning reddet
1781[redigér | rediger kildetekst]
- Good Hope med skipper Peterson på vej fra København (ikke Gøteborg) til Lissabon gik tabt senest 10. juli 1781 nær Harwich [1]
- portugisisk Nossa Senhora do Carmo St. Domingo på vej fra Sankt Petersborg til Lissabon kom på land ca. 15 km nord for København senest 21. sep. 1781, ladningen kan sandsynligvis bjærges, men skibet frygtes at ville gå tabt. [2]
- britisk Sarah på vej fra Sankt Petersborg til South Shields strandet sep. 1781 nær Dragør og slået til vrag
- Count Schimmelman med skipper Nagal på vej fra Málaga til London strandet nov. 1781 nær Ramsgate, Kent, fyldt med vand, en del af ladningen vil blive bjærget [3]
- svensk Maria med skipper Wickstrom på vej fra Alicante til Stockholm lastet med vin, ris og salt kom på land vest for Helsingør senest 18. dec. 1781 og synes at være slået til vrag. [4]
- Anna Maria med skipper Muller på vej fra Oostende til Marseille strandet dec. 1781 ved Pakefield nær Lowestoft i Suffolk [5]
1782[redigér | rediger kildetekst]
- Anna Helena Maria på vej fra Hull til Danmark gik tabt på Jyllands kyst natten til 30. september 1782. [6]
- britisk Speedwell på vej fra Danzig til Aberdeen sank pga. havis i Steenden Bugt nord for København, besætning reddet bortset fra skipper Broady som omkom, senest 16. februar [7]
- Emmanuel med skipper Gulick Pederson på vej fra Fredericksmald til Great Yarmouth forlist i den sydlige Nordsø ud for Great Yarmouth inden 28. marts 1782
- Johannes med skipper Schultz på vej fra London til Helsingør drev i land på Norges kyst med kølen i vejret senest 15. marts 1782 [8]
- Neptune med skipper Rawlinson på vej fra Dominica og Sint Eustatius i Caribien til Oostende lastet med sukker, kaffe, bomuld og rom strandet ved Marazion i Mount's Bay i Cornwall, sammen med skibet Bienfaisant, senest 2. aug. 1782. [9]
1783[redigér | rediger kildetekst]
- Damer med skipper Hoe på vej fra Frederickstal til Oostende strandet ved Dunkerque sammen med flere andre skibe senest 6. maj 1783. [10]
- Martha med skipper Trille på vej fra København til Alderney i den Engelske Kanal gået tabt ud for Jyllands kyst senest 27. maj 1783, besætning reddet. [11]
- Anna Christiana på vej fra Helsingør til Stettin strandet 9. september 1783 ved Helsingør og vrag
- britisk Polly fra Hull med skipper Hutchinson på vej fra Kønigsberg lastet med korn strandet 9. dec. 1783 i Steadings Bugt (?) over København, efter en del ladning kastet overbord og det resterende temmelig skadet, bragt flot og afgået 20. dec. til København for reparation [12] [13] Skibet var på vej fra Sankt Petersborg til hjemstedet, da det senest 29. september 1786 forliste på den norske kyst, hvor kun 1 person reddedes [14]
- Vrow Catharina med skipper Jan Svann/Swane på vej fra hjemstedet København til Amsterdam lastet med en stor del kinesiske, ostindiske og vestindiske varer betalte 25. november 1783 øresundstold, men strandede senest 30. december ved Bouburg (Bulbjerg?) ud for Brages (Bragerne?) nær Thisted, skibet tabt, men en stor del af Callicoes er reddet. [15] [16]
1784[redigér | rediger kildetekst]
- britisk Betsey med skipper Craven gik på grund ved Kronborg under storm 13. april 1784, da isen brød op, er vistnok ikke i fare. [17]
- britisk Isabella med skipper Dixon på vej fra Sankt Petersborg til London på grund nær Dragør semest 28. sep., håbes at komme af. [18]
- britisk Clapham med skipper Marwin på vej fra Riga til hjemsted London gik tabt på Møn senest 9. november 1784 [19]
- brigantine Hirsch med skipper Andries Andriepen på vej fra de Kanariske Øer til Hamborg blev vrag ved Grange Chine, Isle of Wight senest 16. november 1784, ladning forventes bjærget. [20]
- prøjsisk Museew på vej fra hjemstedet Danzig til Whitby gik tabt på øen Stever (Stevns?) på den danske kyst senest 4. jan. 1785, hvor der i nærheden var 3 andre vrag af ukendt navn. [21]
1785[redigér | rediger kildetekst]
- britisk Elisabeth grundstødt 6. december 1785 på Lapsand ved Helsingør, bragt flot 17. december. [22]
1786[redigér | rediger kildetekst]
- britisk Jupiter med skipper Wales på vej fra Klaipėda/Memel til London strandet januar 1786 ved Steden Point, Sjælland, en del af ladningen ville blive reddet [23]
- Patience med skipper Lurgazen på vej fra Riga til Marseille gik tabt nær St. Peter's Castle senest 31. januar 1786, besætning reddet. [24]
- britisk Sally med skipper Hunter på vej fra Klaipėda/Memel til Pool, Dorset, gik tabt nær København senest 3. feb. 1786. [25]
- Copenhagen med skipper Neilson på vej fra Civitavecchia forlist i Middelhavet, 2 overlevende reddet af et kejserligt skib fra Livorno og landsat i Gibraltar senest 22. september 1786. [26]
1787[redigér | rediger kildetekst]
- Hope med skipper Avide på vej fra Trondhjem til Barcelona gik tabt nær Sanlúcar i det vestlige Andalusien 11. februar 1787. [27]
- spansk St. Jean Baptiste med skipper Berazaluise på vej fra Sankt Petersborg til Bilbao strandet 4. oktober 1787 i Øresund, senere bragt flot og til København for reparation. [28]
- Euhorn med skipper Korn på vej fra London til Helsingør sprang læk ved Northfleet i Themsen og landsattes med 6 fod vand i lasten senest 19. oktober 1787. [29]
- britisk Margret med skipper Turnbull på vej fra Riga til Leith strandet nær Dragør senest 30. nov. 1787, håber at komme af med mindre skade [30]
1788[redigér | rediger kildetekst]
- britisk Triton med skipper Walker på vej fra Zant (Zakynthos i Grækenland) til Stettin grundstødt senest 5. aug. 1788 på Lappegrunden og alvorlig skadet, skal gå til København for reparation, betalte vist ikke øresundstold
- engelsk Centurion af Whitby med skipper William Knight på vej fra Klaipeda/Memel til London lastet med 373 bjælker betalte 29. november 1788 øresundstold, men strandede senest 9. december på Southholm (Saltholm?) nær København [31]
- Jonge Jan Dockson på vej fra Riga til Amsterdam strandet senest 9. jan. 1789 nær Helsingør
- Serapis med skipper Croyer fra København ankom til Oostende, men strandede nær havnen senest 19. december 1788 og blev skadet
1789[redigér | rediger kildetekst]
- pga. østenvind og drivis inddrev 3 skibe nær Kronborg senest 25. april: Humber med skipper Joy fra Liverpool, Unity med skipper Simpson fra Newcastle og Four Sisters med skipper Robson fra Leith, men de kom kort efter fri da isen smeltede, Unity den 26. april ved at lette lasten og tilsyneladende uden skade
- britisk Unity med skipper Nicolson på vej fra Liverpool til Stettin strandet 24. april 1789 ved Torekov i Nordvestskåne, bragt flot til København for reparation
- britisk Charlotte af Ipswich med skipper Watson gik tabt ved Melmore (Malmø?) senest 18. april, besætning reddet [32]
- Rainbow med skipper Thorp på vej fra København til Vestindien forlist i Atlanterhavet ved Madeira senest 27. feb. [33]
- hollandsk Batavier med skipper Scholl på vej fra Cadiz til Østersøen sunken pga. havis nær Helsingør senest 19. maj 1789 [34]
- britisk Friendship med skipper Nisian på vej fra Ayr i Skotland til Klaipėda/Memel ødelagt af havis og sunket nær København senest 19. maj 1789 [35]
- Alexander med skipper Bentzon på vej fra København til Oostende gik senest 30. juni tabt på den hollandske kyst
- norsk Johannes fra Halden med skipper Aageson på vej til Ålborg strandet nær Tisvildeleje (ikke på den svenske kyst) under storm senest 8. august [36]
- britisk Castle med skipper Chapman på vej fra Narva til Hull, strandet senest 20. oktober 1789 ved Køge
- britisk Diana med skipper Thornborough på vej fra Sankt Petersborg til Hull var strandet og kom alvorlig skadet til København senest 6. november
- britisk Hope med skipper Liddle på vej fra Klaipėda/Memel til London strandet senest 20. oktober 1789 ved Kastrup
- britisk Sarah af Newcastle med skipper Straker på vej fra Klaipėda/Memel til Lissabon forlist 21. december 1789 ud for Stedin (Stege?) på øen Moon (Møn?), besætning og en stor del af ladning bjærget