Auster Autocrat OY-DNA 26. juli 1960 Fanø Bad
26. juli 1960 Fanø Bad[redigér | rediger kildetekst]
OY-DNA |
Auster Autocrat |
1946-1960 |
Aviation Safety |
Et Auster Autocrat propelfly fra Vestjydsk Flyveskole i Esbjerg benyttedes 26. juli 1960 til rundflyvning med turister fra stranden ud for Fanø Bad, da det efter kl. 13 kom ind fra sydvest i samme retning som vinden og drejede som om det ville lande, men kom ind over klitterne i få meters højde og styrtede derpå ned på den hårde strandbred helt inde ved klitterne 150 meter fra havet.
Flyet brød straks i brand og var indhyllet i flammer, da de første tililende kom til. Indeni sad 4 personer fastklemte, men kun piloten var endnu levende og råbte klagende efter hjælp. Han blev med besvær og frygtelig forbrændt på ben og underkrop halet fri og desuden havde han en blødende kvæstelse i hovedet. De 3 passagerer i flyet blev fuldstændig forkullede.
Den 36-årige pilot Jørgen Frederik Heide Jall, som var fra Skovlunde og havde været ansat i firmaet siden juni var død ved ankomsten til sygehuset i Esbjerg ved 17-tiden.
Passagerne viste sig at være et nyforlovet par fra Oldenborg, den 25-årige støjinspektør Wilh. Witt fra Delmenhorst og den 24-årige Margret Liebetrau fra Ganderkesee, som nogle dage havde været indlogeret på Pension Palmquist - Quisiana og havde vundet billetten til flyveturen ved en dansekonkurrence på Hotel Kongen af Danmark. Desuden var der en svært identificerbar svensk dreng, som viste sig at være den 12-årige Carl Gustav Bertil Ericsson fra Stockholm, som var på campingferie i telt på Fanø med sin familie og uden forældrenes vidende var taget med på flyveturen.
Ballerup kirkebog & avisartikler
- Flyveulykken på Fanø i går kostede 4 mennesker livet - Vestjyden 27. juli 1960
- Fire blev dræbt, da fly i gaar faldt ned paa Fanø - Ribe Stiftstidende 27. juli 1960
- Dans førte til døden - Demokraten 27. juli 1960
- Dreng med ulykkesflyet uden forældrenes viden - Ny Tid 27. juli 1960