KZ-II 30. aug. 1947 Svinø ved Avnø

Version fra 6. mar. 2021, 22:22 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp (Hp flyttede siden KZ-II 30. aug. 1947 Køng på Sydsjælland til KZ-II 30. aug. 1947 Svinø ved Avnø uden at efterlade en omdirigering)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

30. aug. 1947 Svinø nord for Avnø[redigér | rediger kildetekst]

Et SAI KZ II træningspropelfly fra Avnø lettede 30. august 1947 kl. 9.45 for at øve kunstflyvning, deriblandt rygflyvning, men kl. 10.15 satte motoren ud, så piloten skyndte sig at nødlande på en stubmark umiddelbart øst for Svinø et par km nord for flyvepladsen, men under landingen ramte venstre vingespids jorden og et øjeblik efter stod flyet med stor kraft på næsen og knustes.

Et par landarbejdere, som var øjenvidner, fik hjulpet den 24-årige sekondløjtnant A.S. Andersen fra København ud af vraget og han kørtes med ambulance til amtssygehuset i Næstved, hvor lægerne konstaterede svær hjernerystelse og brud på næsebenet.

Flyet transporteredes til Avnø hvor teknikere fastslog, at motoren intet fejlede, hvorfor styrtet måtte skyldes fejlmanøvrering fra pilotens side. Han havde af nervøsitet vistnok ikke forsøgt på at genstarte motoren, der normalt kan ske ved et lille dyk.