Heinkel 94 25. nov. 1935 Øresund syd for Saltholm

Version fra 13. aug. 2021, 06:46 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (1 version importeret)
Spring til navigation Spring til søgning

25. nov. 1935 Øresund syd for Saltholm[redigér | rediger kildetekst]

Et af Marinens Flyvevæsens Heinkel HE 8 hydromonoplan fra Luftmarinestation København lettede 25. november 1935 ved 12.45-tiden på en blindflyvningsøvelse og observeredes ved 15.30-tiden ved luftmarinestationen som om at øvelsen skulle til at afsluttes, men flyet drejede af mod nordøst ud over Øresund og forsvandt sporløs. For at gøre plads til styretøj til begge piloter havde flyet ikke radio ombord.

Eftersøgning med flere fly og skibe samme eftermiddag gav intet resultat og mørket faldt på. Næste morgen fandt en flyver resterne af en ponton i nærheden af Falsterbo, som viste sig at være fra det forulykkede fly og strømmen havde været sydadgående.

Resten af flyet var i midlertidig væk, men 29. november ved 9-tiden opdagede et par svenske fiskere, som pilkede torsk 2-3 km syd eller sydøst for Saltholm noget hvidt og skinnende på havbunden et stykke derfra. Det viste sig at være flyvraget, som lå på siden i 8 meters dybde. Fiskerne markerede det med en bøje og ringede fra Dragør til luftmarinestationen.

En minekran, som om morgenen var sendt ud fra Orlogsværftet for at deltage i eftersøgningen ankom kl. 12.30 til stedet og bragte i løbet af 3 timer vraget ombord. Det var tydeligt at flyet var gået på næsen i vandet. Under bjærgningen så det i starten ud som om de omkomne flyvere endnu sad i vraget, men det viste sig ikke at være sandt.

Liget af den 27-årige søløjtnant Erling Axel Christian William Arthur Pries fandtes 11. juni 1936 af 4 svenskere, som pilkede torsk på Oscars grund ud for Limhamn. Han havde i øvrigt 1. oktober 1935 overlevet et styrt ved Lynetten med et tilsvarende fly. Han var søn af en skovrider i Marselisborg ved Århus, men var senere opvokset i Hillerød.

Liget af den ligeledes 27-årige søløløjtnant Holger Frederik Petersen blev muligvis ikke fundet, men kan være identisk med et uidentificerbart lig, som 2. juli 1936 fandtes ilanddrevet ved Snekkersten.

Holmens kirkebog & avisartikler