Thunderjet FS-156-C 21. juli 1953 Nymindegab

Version fra 30. apr. 2021, 12:26 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp (Hp flyttede siden Thunderjet 21. juli 1953 Nymindegab til Thunderjet FS-156-C 21. juli 1953 Nymindegab uden at efterlade en omdirigering)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

21. juli 1953 Nymindegab[redigér | rediger kildetekst]

En formation af 3 F-84 Thunderjet fra eskadrille 726 lettede 21. juli 1953 kl. 9.43 fra Flyvestation Karup og fløj direkte til luftvåbnets skydeterræn syd for Nymindegab, hvor der i klitterne 200 meter bag kystlinjen var opstillet en række skydeskiver.

Fra en position lidt højere oppe end de andre 2 fly gav lederen P. Jørgensen ordre til at starte angreb mod skydemålene, men kl. 10.25 gik det galt for den 24-årige flyverløjtnant Martin Harry Koudahl, der var gårdejersøn fra Årslev ved Randers. Med 980 km/t dykkede flyet ned mod skydemålene og fyrede løs med alle 4 maskinkanoner, men rettede ikke op og ramte havoverfladen med den ene vinge og halepartiet, så det splintrede fly sank ½ km fra kysten.

Under eftersøgningen deltog bl.a. et Catalina observationsfly fra Karup, som ved middagstid signalerede en position til redningsbåden fra Nymindegab, der roede derhen og fandt en faldskærm 1 meter under havoverfladen med det lemlæstede lig af piloten fastspændt og fik ham halet indenbords.

Redningsbåden fra Hvide Sande kom også til stede og kunne via radioen meddele, at der ikke var mere at udrette, hvorefter liget bragtes i land og afhentedes af militæret.

Der blev senere konkluderet, at piloten havde forregnet sig under neddykningen.