RAF Hastings WD492 16. sep. 1952 Nordgrønlands indlandsis

Version fra 25. apr. 2021, 01:19 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp (Oprettede siden med "==== 16. sep. 1952 Nordgrønlands indlandsis ==== {{Fl|1952-09-16|RAF|Fragtfly | reg=RAF WD492 | år =1951-1952 | type=Handley Page Hastings | as...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

16. sep. 1952 Nordgrønlands indlandsis[redigér | rediger kildetekst]

I juli 1952 etablerede den britiske Nordgrønlandsekspedition under ledelse af James Simpson en videnskabelig forskningsstation midt på Nordgrønlands indlandsis kaldet 'North Ice Camp', der fungerede indtil august 1954.

Forsyninger fra Thulebasen droppedes 16. september 1952 af et RAF Handley Page Hastings C.2 transportfly udkastedes med faldskærm, men i forbindelse med yderligere udkast i frit fald fra lav højde med 200 km/t mistede piloterne udsynet pga. sneblindhed (whiteout), så en vinge ramte jorden og flyet styrtede ned knap 2 km syd for lejren.

Lejrfolkene slog alarm via radio og nåede hen til flyvraget, hvor de ombordværende 7 RAF-mænd og 4 fra British Army, samt den amerikanske kaptajn Charles Stover alle var kvæstede og flere så slemt, at de ikke kunne flyttes. Pga. snestorm kunne hjælpefly først et par dage senere sendes afsted fra Thulebasen og droppe lægeudstyr, tæpper og mad med faldskærm.

En Grumman HU-16 Albatross landede lidt senere på isen og kunne ved hjælp af JATO-løfteraketter igen lette med de 3 hårdest kvæstede, deriblandt amerikaneren, som hospitalsindlagdes på Thulebasen.

Et par dage senere tillod forbedring af vejret, at en C-47 Dakota med ski kunne lande på isen og hente de øvrige 9 mand.