Riberhus Birk
Birkedommer[redigér | rediger kildetekst]
Birkedommer (birkefoged) for Riberhus Birk, som oprettedes ved reskript af 22. april, 15. juli og 12. august 1735 af en række kongerigske enklaver i hertugdømmet Slesvig: [1]
- fra Frøs Herred: Fole, Hygum, Skodborg, Vamdrup og Rødding sogne.
- fra Gram Herred: Ødis sogn.
- fra Kalvslund Herred: Lintrup, Hjortlund, Kalvslund, Vilslev og Farup sogne.
- fra Hviding Herred: Vor Frue (=Ribe Domkirkes Landsogn), V. Vedsted, Hviding, Arrild, Rejsby, Brøns, Roager, Højrup og Vodder sogne.
Birket forenedes 1791 med Hunderup Birk og vist 1804 med byfoged-embedet i Ribe Købstad og 15. feb. 1805 med borgmester-embedet på Ribe Rådstue.
1735 Veste Thomsen Lund (1694-1743)[redigér | rediger kildetekst]
Også skrevet Vesti.
Blev 1719 fritaget skrifte for lejermål med Karen Madsdatter fra Kærbøl. [2]
Gift 1721 med Margrete Katrine Harmens (-1774) fra Kolding. [3]
Blev 1719 byfoged i Ribe, 1720 kirkeskriver i Ribe Stift, 1727 birkeskriver til Lustrup Birk, 1735 birkefoged, 1739 viceborgmester og desuden mønsterskriver (kasserer) for Ribe Domkirke. [4] [5]
Enken havde en trætte med stiftsøvrigheden om regnskabet for de til domkirkens reparation henlagte indtægter. [6]
1743 Johan Christopher von Schønbach (1709-1785)[redigér | rediger kildetekst]
Vel i familie med amtmanden med samme navn, som levede 1663-1726 og ejede Birkendegård ved Kalundborg.
Gift 1744 med madam Bodil Magdalene Høg (1711-1781).
1753 Frederik Steensen (1714-)[redigér | rediger kildetekst]
Gift 1752 med Elsabe Kristine Tüchsen/Tøxen (1719-) fra Kolding.
Fradømtes 1758 sin ære for en sag om nogle urigtige attester, som fulgte med 112 øksne fra Lemvig, men efter konens ansøgning benådedes han. [7]
Holdt 1787 spisekvarter for officerer. [8]
1758 Niels Christiansen Lund (1719-1787)[redigér | rediger kildetekst]
Var ugift og testamenterede 1787 bl.a. 200 rd til byens fattige, 100 rd. til en søsters barnebarn, Niels Hansen Lund i Bådsbøl-Ballum, der var opkaldt efter ham, og 100 rd. til brorsønnen Jens Jensen Lund. [9]
Også rådmand.
1787 Jacob Jensen Lund (1749-1810)[redigér | rediger kildetekst]
Brorsøn til Niels Christiansen Lund. [10]
Gift 1788 med Mette Kristine Thissenius, steddatter af købmand Hans Thissenius. Som enkemand gift 1800 med præsteenke Sara Burchard, f. Gjesten (1752-1825). [11] [12] [13]
Var 1784 exam. jur. og fuldmægtig hos by- herredsfoged Bloch i Varde og blev konstitueret i samme embede. Blev 1786 fuldmægtig for stiftamtmanden. Fra 1805 borgmester.
- 1. Christian Lund
- 1. Jens Lund
1812 Johan Ernst Heilmann (1772-1840)[redigér | rediger kildetekst]
Vistnok søn af præsten Johan Ernst Heilmann og Karen Buch, Kerteminde. Gift med Cathrine Vilhelmine Geelmuyden Fleischer. [14]
Efterfølgende herreds- og byskriver i Varde.
1824 Anders Bay Stadfeldt (1795-)[redigér | rediger kildetekst]
Søn af borgmester Snæbiørn Asgeirsen Stadfeldt og Sidsel Margrete Bay, Randers. Faderen var præstesøn fra Island og udgav 1804 en beskrivelse af Randers. [15] [16]
Gift 1824 med Henriette Marie Satterup fra Døstrup. [17]
Var omkring 1824 konstitueret som borgmester og birkedommer og 1827-1829 herredsfoged i Gørding-Malt Herreder. [18]
1830 Hans Gotfred Tranberg (1796-1839)[redigér | rediger kildetekst]
Søn af byfoged Jørgen Tranberg og Gertrud Kirstine Grøn, Holstebro.
Gift 1833 med Ingeborg Kirstine Eilschou (1814-), datter af apoteker Christian Cornelius Eilschou, Ribe Apotek. [19]
Ikke begravet i Ribe.
- Hans Gotfred Tranberg, f. 30. sep. 1839, efter faderens død
1839 Erik Høyer (1793-1864)[redigér | rediger kildetekst]
Også skrevet Erick Høyer. Gift 1827 med Margrete Grotum Berg Stougaard (1796-), datter af rektor Jens Stougaard, Århus Katedralskole.
Var forinden regimentskvartermester og overauditør ved det holstenske landsenerregiment i Haderslev.
Efterfølgende herredsfoged i Hobro.
1845 Georg Alexander Rømeling Stricker (1807-1880)[redigér | rediger kildetekst]
Også overauditør. [20]
1849 Carl Ludvig Ferdinand Pontoppidan (1815-1877)[redigér | rediger kildetekst]
Søn af Erik Peter Pontoppidan og Charlotte Wilhelmine Elisabeth Westergreen, Nakskov. Gift med Emma Theodora Rosen (1820-1855), datter af sognepræst Frederik Carl Rosen, Horsens. Som enkemand gift med Anna Tvede (1830-1872). [21]
Flyttede vist 1859 bort, muligvis til Nykøbing Falster, hvor han døde.
Ribe Herred[redigér | rediger kildetekst]
Ved kgl. resolution af 6. maj 1859 oprettedes Ribe Herred af det gamle Riberhus Birk, hvortil ifølge lov af 16. feb. 1866, lagdes de ikke afståede hidtil slesvigske dele af Kalvslund Herred.
Birkeskriver[redigér | rediger kildetekst]
Tillige byskriver. Fra 1805 var birkeskriveren eneste rådmand.
- 1735- Oluf Schulz
- 1750- Thomas Nielsen Ussing (1718-1783) [22]
- 1783- Jens Nielsen Brasch (1740-1786) [23] [24]
- 1786- Knud Simonsen
- 1810-1840 Paul Resen Steenstrup (1779-1840) [25]
- 1840-1849 Søren Juel (byskriver i Ringkøbing)
- 1849-1857 Peter Hansen Tvede (-1857) (underretsprokurator)
Fuldmægtig[redigér | rediger kildetekst]
- (1757) Jørgen Tranberg
- (1808-1818) Hans Junghans Woydemann (1789-1818), fuldmægtig, søn af vejer og måler Kristen Woydemann, Kolding. [26] [27]
- (1834-1850) Hostrup (prokurator)
- (1843) Borring
- (1846-1848) N. Chr. Koefoed
- (1859) C. Levinsen
Ribe Købstad[redigér | rediger kildetekst]
Ribe Rådstue[redigér | rediger kildetekst]
Ribe Herred[redigér | rediger kildetekst]
<headertabs/>