Tønder Amt

Version fra 7. dec. 2015, 19:35 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp (→‎Høvedsmænd og amtmænd)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Høvedsmænd og amtmænd[redigér | rediger kildetekst]

1443 Wulf Clausen von der Wisch[redigér | rediger kildetekst]

Søn af Claus von der Wisch til Gelting. Gift med Beke Godskesdatter von Ahlefeldt (-1461), datter af amtmand Godske Clausen von Ahlefeldt, Flensborg Amt. [1]

Nævnt 1443 som amtmand i Lille Tønder,

Var 1446 råd hos hertug Adolf 1., købte 1450 Ellenberg ved Kappel, var 1455-1457 høvedsmand til Haderslevhus Amt, købte 1457 Rypel (Rykkebøl) i Ugle Herred og 1465 Runtoft ved Gelting.

Afstod 1468 Runtoft for at skaffe sønnerne Claus og Henneke fred, men fik 1470 det tilbage som pant, levede 1476 da pantet fornyedes, men var vist død 1480, da pantet blev overtaget af 2 sønner. Begravet i Bordesholm Klosterkirke, hvor parrets ligsten er bevaret.

1512 Henrik Benedictsen von Ahlefeldt[redigér | rediger kildetekst]

Også skrevet 'Hinrich'. Søn af Benedict von Ahlefeldt og Abel Stake til Borghorst ved Osdorf, Jernved (Sydslesvig), faderen var amtmand over Slesvig Stift. [2] [3]

Gift med Ide Hennekesdatter Walstorp, datter af Henneke Walstorp og Abel von Ahlefeldt, faderen var amtmand i Flensborg og Segeberg. Ide var hofjomfru hos hertuginde AnnaGottorp.

Boede 1491-1510 i Egernførde og var 1508 køgemester hos hertug Frederik 1., fra 1509 amtmand til Haderslevhus Amt og 1512-1524 amtmand i Tønder.

Købte før 1528 af domkapitlet i Slesvig Satrupholm i Angel, erhvervede ved mageskifte med hertugen Karlsvrå, var 1530 ved rustningen.

Død senest 1534. Enken død efter 1548.

1524 Jesper Hansen Rantzau (1595-1562)[redigér | rediger kildetekst]

Søn af amtmand Hans Henriksen Rantzau, Haderslevhus Amt. [4] [5] [6]

Gift ca. 1530 med Margrethe Rantzau (-1562), datter af Henneke Rantzau og Margrethe Heesten, faderen var amtmand på Gottorp.

Af kongen 1536 forlenet med Skodborghus med Malt og det halve Andst Herred, indløste 1538 Hundsbækgård for 1200 mark lybsk. Var fra 1524 var amtmand i Tønder, 1534-44 på Gottorp, 1544-45 på Haderslevhus og 1540-60 i Flensborg. Var også holstensk råd, ejer af Schmoel i Østholsten og en af Christian 3.'s betydeligste rådgivere i hertugdømmerne.

1533 Iven Joachimsen Reventlow (1495-1569)[redigér | rediger kildetekst]

Søn af Joachim Ditlevsen Reventlow, der var amtmand i Flensborg og havde bl.a. Rixdorf ved Pløn og Gram Slot. Gift med Anna Henriksdatter von Ahlefeldt (1488-1530), som enkemand gift med Anna Ottosdatter von Buchwald (-1546) og som enkemand gift med Margrethe Rantzau (-1550). [7] [8] [9]

Var lensmand 1526-30 i Segeberg, 1533-34 i Gottorp, 1533-37 i Tønder, 1539-46 Flensborghus og hertugelig amtmand 1546-1560 i Rendsborg. Ejede bl.a. Rixdorf ved Pløn og havde 1535-1563 Østerland Føhr i pant.

Begravet i Lebrade Kirke ved Pløn.

1604 Hans Clausen von der Wisch (1565-1624)[redigér | rediger kildetekst]

Søn af Claus von der Wisch og Florentia von Ahlefeldt, faderen var bl.a. amtmand til Tremsbüttel i Stormarn.

Gift 1591 med Mette von Ahlefeldt (1533-1623), datter af Benedict von Ahlefeldt og Mette Martensdatter, Ophusum. [10]

Blev 1600 amtmand over Tremsbüttel og 1604 Bordesholm, Tønder og Løgumkloster Amt. Desuden forvalter på Solviggård. Senere kun inspektør til Løgumkloster, men forblev amtmand til Tønder Amt til sin død.

1684 Peter Brandt (1644-1701)[redigér | rediger kildetekst]

Indtil 1689.

1695 Johan Ludwig Pincier von Kønigstein (1660-1730)[redigér | rediger kildetekst]

Søn af Ludwig Pincier og Christine Hudemann, Lybæk, faderen var jurist og gottorpsk hofråd. Gift med Anna Catharine Barteis, datter af dr. med. Barteis i Hamborg og enken efter gottorpsk hofråd Jacob v. Massau. [11]

Studerede i Kiel og Leiden. Udnævntes 1690 til hofråd, 1693 til kancelliråd, 1695 gehejmeråd og senere amtmand i Tønder og generalkrigskommissær.

Adlet i Sverige og 1698 baron under navnet Kønigstein. Undertegnede 1700 freden i Traventhal. Styrede sammen med svogeren Wedderkop som formynder for hertug Carl Frederik den gottorpske politik indtil 1709, men blev fælgslet af Gørtz og hans godser Dollerød og Ø konfiskeredes 1710.

Gav sig under den danske konges beskyttelse og udnævntes 1710 til dansk gehejmeråd. Var 1714-1723 amtmand over Åbenrå og Løgumkloster amter.

Fik sine konfiskerede godser tilbage da de kom under dansk herredømme og trak sig 1723 tilbage til Lybæk, hvor han døde.

1711 Heinrich Reventlow (1678-1732)[redigér | rediger kildetekst]

Indtil 1713.

Blev 1725 provst for Sankt Hans Kloster i Slesvig.

1771 Jørgen Erik Skeel (1737-1797)[redigér | rediger kildetekst]

Gift med Anne Dorothea von Ahlefeldt. [12]

Statsminister.

Var kun amtmand 1771-1772.

1789 Ernst Albrecht von Bertouch (1745-1815)[redigér | rediger kildetekst]

Forinden forstander for det kongelige genealogisk-heraldiske selskab.

Indtil 1815.

1830 Frederik Christian von Krogh (1790-1867)[redigér | rediger kildetekst]

Indtil 1848.

1850 Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius Reventlow (1817-1878)[redigér | rediger kildetekst]

Fælles med Løgumkloster Amt.

1860 Ludvig Brockenhuus-Schack (1825-1906)[redigér | rediger kildetekst]

Fælles med Løgumkloster Amt indtil nedlæggelsen i 1864.